Styrelse indfører mere kontrol

NaturErhvervstyrelsen indfører bilagskontrol i alle sager om projekttilskud under Landdistriktsprogrammet

Fra den 15. oktober skal man til at sende bilag til NaturErhvervstyrelsen, hvis man har søgt om tilskud fra Landdistriktsprogrammet.

NaturErhvervstyrelsen indfører nemlig bilagskontrol i alle sager om projekttilskud under Landdistriktsprogrammet.

- Når du søger om udbetaling fra den 15. oktober 2013, skal du derfor indsende alle bilag, som dokumenterer de afholdte udgifter, der er godkendt i tilsagnsbrevet som tilskudsberettigede udgifter, og som dokumenterer betaling, skriver NaturErhverstyrelsen således på sin hjemmeside.

Ifølge NaturErhvervstyrelsen indføres der bilagskontrol i alle sager, fordi forskellige EU-revisioner i de seneste år har kritiseret, at kontrollen har baseret sig på revisorerklæringer i stedet for kontrol af bilagene i NaturErhverstyrelsen.

Læs også