Et større antal høns er muligvis døde i forbindelse med en brand på en landbrugsejendom i Skørpinge ved Stevns
En landbrugsejendom i Skørpinge på Stevns blev søndag
aften hærget af en voldsom brand.
Beboerne – et ældre ægtepar – slog alarm lidt over klokken
19. Da havde ilden så godt fat, at flammerne stod ud af vinduerne på den ene
længe. Det skriver P4 Sjælland.
Ilden bredte sig til en anden bygning, men det lykkedes at
redde stuehuset, og ingen mennesker kom ifølge P4 Sjælland noget til.
Der var imidlertid et større hønsehold i bygningerne, og
nogen slap uskadte ud. Men et større antal kan være gået til i flammerne.