Gang i grillsæsonen fremmer salget

Lunere vejr har sat gang i salget af udskæringer til grill. Derimod går det knap så godt med salget af andre typer oksekød

Handlen med kalve- og oksekød fortsætter de foregående ugers trend.

Sådan indleder DC Beef sin markedsberetning tirsdag. Heri beretter slagterigiganten om tilfredsstillende handel på hjemmemarkedet, hvor det lune forårsvejr har sat gang i salget af udskæringer til grill.

Efterspørgslen på bagfjerdinger, rygge og rygprodukter beskrives som god, mens det går mere trægt med salget af forfjerdinger og varer til produktionsformål.

Sydeuropæerne viser fortsat pæn interesse for rygge og rygprodukter, mens det går knap så godt med salget af forfjerdinger.

DC Beefs notering på oksekød er uændret for alle kategorier.

Læs også