Regndans på Djursland

300 mennesker så på da 500 konventionelle malkekøer dansede regndans i weekenden.

Christina og Peter Fisker Kristensen lukkede i weekenden deres 500 konventionelle malkekøer på græs, til publikums store tilfredshed.

- Trods det kedelige vejr kom der omkring 300 besøgende, så det var meget imponerende, fortæller Christina Fisker Kristensen, som sammen med Peter Fisker Kristensen driver Nygaard i Trustrup på Djursland.

- Folk var meget interesserede og så først de dansende køer, som virkelig var i hopla og dernæst gik mange rundt og så på bedriften, klappede kalve og nogle blev også og overværede malkningen, forklarer Christina Fisker Kristensen.

Parret er ikke i tvivl om, at de selvfølgelig gentager succesen næste år, da det alt i alt bare var en rigtig dejlig dag.

Læs også