Der er spænding om afstemningen til det sidste på Danish Crown, lyder det fra tillidsmand
Mellem klokken 14 og 15 i dag bliver det offentliggjort om
Danish Crowns slagteriarbejdere siger ja eller nej til deres tillidsfolks
forslag om at oprette en investeringsfond ud af slagteriarbejdernes løn. Det
oplyser slagteriet til Effektivt Landbrug.
Fonden skal gå til at investere i nye slagtesvin ude
blandt landmændene.
Netop nu er de omtrent 6.000 stemmer vil at blive talt op
på Danish Crowns slagteri i Horsens, hvor alle stemmerne er blevet fragtet til
og samlet. På den måde vil det ikke blive kendt, hvordan flertallet er på hvert
enkelt slagteri. Til DR.dk fortæller formanden for Tillidsmandskollegiet, Lars
Mose, at der er spænding til det sidste.
- Jeg håber og tror på et
ja. Men det kan gå begge veje. Nu er vi nået dertil, hvor vi bare gerne vil
have resultatet og få det overstået, siger han.