Efter syv år som adm. direktør for Rose Poultry A/S (tidligere HKScan Denmark), har Jukka Nikkinen besluttet at træde tilbage og overgive posten til nuværende produktionsdirektør Michael Juhl Jørgensen.
Den nye direktør har mere end 25 års erfaring i fødevarebranchen, hvoraf de seneste 16 år har været i stillingen som produktionsdirektør i HKScan Denmark.
Efter syv år med Jukka Nikkinen i spidsen, har virksomheden formået at vende udviklingen for den tidligere meget tabsgivende forretning. Sammen med Michael Juhl Jørgensen og resten af ledelsesteamet igangsatte Jukka Nikkinen i 2019 en turnaround for at styrke kerneforretningen, øge værdiforædlingen af produkter og forbedre værdikædens konkurrenceevne.
I løbet af denne tid har virksomheden bygget og styrket sine hjørnesten; kundeservicekvalitet, medarbejderengagement og sikkerhed samt samarbejdet med producenterne. Dette har resulteret i en betydelig forbedring af virksomhedens økonomi.
Jukka Nikkinen har sidste arbejdsdag 30. juni.
Slagterigigant taber knap 84 mio. kroner