Frøgiganten DLF må efter ni år sige farvel til bestyrelsesmedlem Tina Sejersgård Fanø, der har valgt at træde ud af bestyrelsen og i stedet fokusere på andre opgaver.

- Det har været inspirerende at tage del i bestyrelsesarbejdet i en periode med markant vækst, hvor virksomheden er trådt frem som global markedsleder, siger hun i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg har været glad for at bidrage til udviklingen, men nu er tiden kommet til at rette min kræfter mod andre opgaver. Jeg ønsker DLF alt det bedste fremover.

Formand i DLF AmbA’s bestyrelse, Christian Høegh-Andersen, takker Tina Sejersgård Fanø for hendes engagement de seneste ni år.

- Tina indtrådte i bestyrelsen i 2016 og har med sin omfattende viden om teknologi, internationalisering og internationale partnerskaber med stor kompetence bidraget til bestyrelsesarbejdet, siger han og tilføjer:

- Tina har de seneste par år været Executive Vice President i Novonesis og har før det haft en mangeårig karriere i Novozymes. Hendes brede erfaring og faglige indsigt har haft stor betydning for DLFs strategiske udvikling og internationale position. Vi takker Tina for den store indsats, et godt samarbejde og ønsker hende det bedste fremover.

DLF melder ikke, hvem der i stedet indtræder i bestyrelsen.

Business