Lyras har ansat Mads Kiilerich Aamann som ny Head of Sales som led i virksomhedens næste vækstfase med fokus på international ekspansion og kommercialisering af Raslysation-teknologien. Han kommer fra Arla Foods, hvor han senest har arbejdet med teknologi og produktudvikling.

- Vi er meget glade for at byde Mads velkommen i Lyras. Han bringer dyb indsigt i branchen og en stærk kombination af kommerciel og strategisk erfaring fra mejeri- og fødevaresektoren. I takt med at vi fortsætter vores globale ekspansion og går ind på nye markeder som Tyskland, vil Mads spille en nøglerolle i at styrke og udvikle vores salgsorganisation, siger stifter af Lyras, Rasmus Mortensen i en pressemeddelelse.

Mads Kristian Kiilerich Aamann udtrykker, at han er begejstret for at blive en del af Lyras på et så vigtigt tidspunkt i virksomhedens vækstrejse.

- Muligheden for at bringe Raslysation-teknologien ud til flere virksomheder globalt og bidrage til den næste fase af kommerciel vækst er meget motiverende. Jeg ser frem til at arbejde sammen med teamet om at styrke vores markedsposition og realisere potentialet, siger han.

Lyras ser ansættelsen som et vigtigt skridt i den videre globale skalering af virksomheden og teknologien.

Business