Kerneforretningen er stadig hest, kvæg og gris. Men Fremtiden Staldinventar A/S har valgt at sætte endnu mere fokus på kvæg og gris samtidig med, at de første skridt til et generationsskifte af virksomheden, bliver taget.
- Det er Fremtiden, lyder det i telefonen, når man ringer til Kaj Jacobsen, som i 1989 var med til at starte Fremtiden Staldinventar A/S i Langå ved Randers.
Dengang var kernen inventar til heste, kvæg og grise, og sådan er det stadig her 34 år efter.
Dåbsattesten er med årene blevet lidt gulnet i kanten, og derfor er de første skridt til et generationsskifte taget.