Tagdug som staldtag giver lys og velvære for køerne
Virksomheden Uniqcover har kvægstalde som et af sine specialer. Fælles for staldene er, at en tagdug har erstattet det traditionelle staldtag – og det giver flere fordele.

Den hvide tagdug udgør taget på kvægstalden. En tagløsning, der sikrer lys til køerne, og hjælper med at holde temperaturen køligere i stalden ved høje sommertemperaturer. Foto: Uniqcover
Tekst: John Ankersen
Udefra og på afstand ligner kvægstaldene fra Uniqcover mange andre stalde. Men når man kommer tættere på, ser man en klar forskel – nemlig på tagkonstruktionen, og ikke mindst det materiale, som der er benyttet som tagdækning.
Hos virksomheden Uniqcover i Viborg, har man nemlig udviklet og tilbyder sit helt eget koncept inden for overdækning af stalde – nemlig en teltdug. En løsning, der ifølge indehaver Birger Borngräber giver flere fordele:
- Tagdugen betyder at 80 procent af dagslyset kan komme ind i stalden. Samtidig forhindrer man varmestress.
Mange kvægstalde er i dag lavet med gardiner, der kan rulles op og ned for at regulere temperatur og luftgennemstrømning. Og hér kommer tagdugen ind og ikke bare understøtter, men forbedrer også dén proces ved høje sommertemperaturer.
Alle typer stalde
Uniqcover-tagdugen til kvægstalde kan leveres og monteres til alle typer og størrelser af stalde.
- Vi har stalde med tagdug fra 30 og op til 1000 køer i hele landet, forklarer Birger Borngräber.
Han håber at erfaringerne med det bedre indeklima og miljø for køerne, også vil kunne måles på trivsel, reproduktion og ydelse.
Det er ikke kun til kvægbedrifter, at Uniqcover tilbyder tagduge. Der findes tilsvarende løsninger til frilandssvin, ligesom man også har leveret til en del minkfarme.
Endelig har man også en stor kundegruppe uden for landbruget i form af sports- og fritidshaller, samt industri- og lagerhaller og bygninger.
Se mere på www.uniqcover.eu.