Følg EU-reformen her i avisen
EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.
Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.
Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.
De forhandlinger, der skal afgøre, hvordan landbrugsstøtten skal forvaltes, hvordan man skal drive landbrug for at få den, og hvem der kan få den, er i disse uger i den afsluttende slutspurt.
Efter et forløb hvor Europa-Kommissionen ad flere omgange i løbet de seneste to år er kommet med udspil til reformen, stemte de to andre afgørende EU-institutioner, parlamentet og Det Europæiske Råd, sig i slutningen af oktober frem til hver deres bud på en reform.
Og nu foregår så lukkede forhandlinger, der skal forsøge at samle forslagene fra henholdsvis Det Europæiske Råd, hvor medlemslandenes ministre sidder, og det folkevalgte Europa-Parlament. Det skal ende med at give en endelig og færdig reform i starten af det nye år.
Uanset hvad, er der dog tale om en markant forsinkelse. Reformen skulle således have været på plads, så de nye regler kunne være trådt i kraft ved det netop nu passerede nytår. Men efter en færdig forhandling mellem EU's institutioner skal hvert land stadig tage stilling til, hvordan reglerne skal forvaltes specifikt i det enkelte medlemsland. De beslutninger bliver i Danmark taget af Folketinget.
National udmøntning
Og den nationale implementering af reformen kommer til at være mere definerende, end når EU tidligere har forhandlet fælles landbrugspolitik på plads.
For denne gang er der i højere grad lagt op til national selvbestemmelse end tidligere. Til gengæld skal hvert land så udmønte en strategi for opnåelsen af en række mål, som Europa-Kommissionen så i sidste ende skal godkende.
Måden, hvert land vil opfylde de enkelte delmål, som der i sidste ende bliver forhandlet frem til, kan altså være forskelligt fra land til land, så længe Europa-Kommissionen vurderer, strategien kan opfylde målene.
På grund af forsinkelsen af reformen kommer de eksisterende regler til at fortsætte i de kommende år frem mod 2023, hvor det som tingene står lige nu, er mest sandsynligt, at den nye reform kommer til at gælde fra.