Konkurstrussel mod danske bedrifter øges ifølge beregninger fra Seges i takt med, hvor meget hver enkelt landmand kommer til at miste i direkte landbrugsstøtte.
Følg EU-reformen her i avisen
EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.
Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.
Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.
Endnu inden landbrugsreformen er endeligt aftalt, står det fast, at den vil koste danske landmænd indkomst i form af den direkte betaling, der fremover bliver kaldet basisindkomststøtte (hidtil grundbetaling eller hektarstøtte).
Det kan i sig selv komme til at koste nogle bedrifter livet. Det fremgår af beregninger, som L&F’s forskningscenter, Seges, har lavet.
Støttenedskæringen vil ske blandt andet ske i kraft af en budgetnedskæring på to procent i de danske landbrugsstøttemidler.
Men derud over afhænger skadevirkningen på landmændenes bundlinje især af, hvor stor en andel af de såkaldte fleksmidler, som Folketinget ender med at tage fra de direkte betalinger i Søjle I og bruge i stedet på tilskudspuljer under Landdistriktsprogrammet i Søjle II.
Det er midler, som landmændene skal søge om. En mindre andel af Landdistriktsprogrammets midler tilgår de såkaldte Lokale Aktions Grupper (LAG’erne) til almindelig landdistriktsudvikling.
For Danmarks vedkommende er der ifølge Europa-Kommissionens beregninger foreløbig lagt op til en samlet, årlig landbrugsstøtte på 6,4 milliarder kroner i rene EU-penge til Søjle I og på 865 millioner kroner inklusive dansk medfinansiering til Søjle II og før en eventuel omfordeling af fleksmidler. Til sammenligning blev danske landmænd i hvert af årene 2009-2013 tildelt over syv milliarder kroner i direkte støttebetalinger.
Stor uvished om reformens bundlinjeeffekt
- Bundlinjeeffekten for de danske landmænd er meget afhængig af, hvilke modeller man vælger, konstaterer Niels Lindberg Madsen om alle de politiske manøvrer til at skrue designet for den nye landbrugspolitik (CAP) sammen inklusive støttedesignet af de nye øko-ordninger.
Også i den indeværende CAP-programperiode har der været en fleksordning. Folketinget har siden 2017 overført syv procent af de direkte betalinger fra EU-kassen til programmer under Landdistriktsordningen. I 2016 var procentsatsen på seks og i 2015 så lav som fem.
Ifølge EU-reglerne har medlemslandene ellers haft lov til at flekse hele 15 procent af de direkte betalinger på den måde. Men det har Folketinget afstået fra af hensyn til bedrifternes indtjening.
I de igangværende forhandlinger i EU presser regeringerne på for at få denne fleksprocent sat op til hele 40 procent, som det så vil være op til medlemslandene hver især at beslutte nationalt, om de vil udnytte fuldt ud til tilskudspuljer under Landdistriktsprogrammet.
L&F’s forskningscenter, Seges, har regnet på, hvor alvorligt overlevelsesevnen blandt de danske landbrugsbedrifter kan være truet af omfordelingen herhjemme af fleksmidlerne. Partier til venstre i Folketingssalen vil sat fleksprocenten højere op end de syv procent.
Højere fleksprocent vil være mærkbar
Hvis fleksprocenten kryber op på 15, vil en gennemsnitlig heltidsbedrift tabe over 46.000 kroner i basisindkomst. Planteavlere er særligt hårdt ramte, fordi de ikke har husdyr som ekstra indkomst ved siden af den hektarstøttebundne markdrift. De vil tabe over 60.000 kroner om året.
- Det er mange penge. Det vil i høj grad påvirke mulighederne for den løbende tilpasning, som den enkelte landmand skal foretage sig. Når vi skal omlægge til en mere grøn og bæredygtig retning, så skal der jo være en bundlinje, som der kan investeres fra hertil, påpeger Niels Lindberg Madsen.
Det står ret fast på baggrund af regeringens og de borgerlige partiers meldinger, at der ikke vil være et folketingsflertal for at sætte fleksprocenten herhjemme helt op på 40 procent, sådan som EU-regeringerne vil give mulighed for, så medlemslandene hver især kan styre deres nationale landbrugspolitik via tilskudsordninger til foretrukne målsætninger.
Kan accelerere konkurser
Men skadevirkningen vil være betragtelig selv for sunde bedrifters bundlinje, viser Seges’ regnestykker. Og samlet set vil det koste det samlede antal bedrifter to milliarder kroner om året i tabt basisindkomststøtte.
Imens vil der være bedrifter, som ligefrem trues mere med en regulær konkurs afhængig af fleksprocenten.
Andelen af bedrifter, som i dag overhovedet ikke er konkurstruet, vil falde, så flere nærmer sig farezonen. Så der er ikke bare de svage bedrifter, som svækkes, men også nogle af de stærkeste.
Og der vil blive flere af de heltidsbedrifter, som i dag falder ind under Seges’ kategorier for »stærkt konkurstruet« og »konkurstruet« i kraft af landbrugsreformen. Det drejer sig om en forholdsvis lille stigning ved en fortsat fleksprocent på syv eller på femten. Men ved 40 procent vil hele 185 heltidsbedrifter pludseligt falde ind under en af de to kategorier, viser Seges’ beregninger.
- En fleksprocent på 40 vil indebære en betydelig svækkelse af landbruget. Så det er helt centralt, hvor politikerne lander flexprocenten, siger Niels Lindberg Madsen.
To modeller for grønne ordninger
»Medlemsstaterne bør i deres strategiske planer under interventionstyper med direkte betalinger fastsætte frivillige økoordninger for landbrugere, der koordineres fuldt ud med andre relevante interventioner. Medlemsstaterne bør beslutte at yde en sådan støtte som en betaling, der ydes enten som incitament og godtgørelse for levering af offentlige goder i form af praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet, eller som kompensation for indførelsen af sådan praksis.«
Kilde: Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om landbrugsreformen (2018)