Ny allinace vil fange, transportere, lagre og kapitalisere CO2 fra biogas og anden produktion.
Fangst og lagring af CO2 er formålet, når 15 af Danmarks største biogasanlæg går sammen.
Bigadan har gennem selskabet Bioman købt sig ind i Biocarb Solution, der arbejder med at fange, transportere, lagre og kapitalisere CO2 fra biogas og anden produktion.
I den forbindelse er en ny alliance skabt i branchen med stiftelsen af fem store biogasanlæg i Vendsyssel og med Bioman og dets 10 biogasanlæg som medejer bliver selskabet nu landsdækkende og får tilført frisk kapital og nye kompetencer.
- Der er ingen tvivl om, at CO2 bliver et vigtigt forretningsområde for biogasanlæg i løbet af kort tid. Det er et ben af forretningen, hvor både Bioman og de store anlæg i Vendsyssel ønsker at være med fremme, siger Biocarb Solutions direktør Birger Parsberg Olesen i en pressemeddelelse.
Biocarb Solution sigter efter at oprette lager på Hirtshals Havn til CO2, som skal stå køreklar ved udgangen af 2025. Planen er at udskibe CO2 fra havnen til et lager i undergrunden i Nordsøen.
Med i partnerskabet er også den internationale fondsforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der for nyligt har købt aktiemajoriteten i Sindal Biogas.
Sindal Biogas kører nu med ny ejerkreds