ENERGI Her ved indgangen til 2020 er der teknologisk gode muligheder for helt eller delvis at producere den mængde energi, man forbruger til sin landbrugsproduktion. Om det så er økonomisk fordel-agtigt er en anden sag.
En Landbrugsproduktion forbruger motorbrændstof til traktorer og selvkørende maskiner, el til funktioner i produktionsbygningerne samt energi til opvarmningsformål, oftest til varme i staldanlæg samt varme til tørring af afgrøder.
Ud fra dagens teknologier kan man på gårdniveau producere følgende typer energi: - El (solceller, vindmølle og via biogas med gasmotor) , - Motorbrændstof (udvindes af fx raps; rapskagen kan anvendes til dyrefoder) - Bioenergi til opvarmning (halm, træflis og korn)
Opgaven med at sænke klimaaftrykket fra sit energiforbrug deles i 2 - a) energitjek med forslag til energieffektiviseringer, så energiforbruget pr produceret enhed sænkes, og - b) omlægning af den resterende del af energiforbruget fra fossil energi til vedvarende energi.

Egenproduktion af energi

Som supplement til at reducere forbruget ved at gennemføre besparelsestiltag, er der mulighed for at producere sin egen energi. Det mest nærliggende er at producere el til egen produktion, enten ved at etablere solceller eller en vindmølle.
Ved gennemgang af de forskellige energiformer viser det sig at det er enklere at fremstille sit eget el, end at producere sit motorbrændstof. Derfor bør man også se på mulighederne for at erstatte funktioner med forbrændingsmotor med el-drift, fx læssemaskiner og blanding & udfodring af kvægfoder. Desuden vil man kunne producere elenergi uden at beslaglægge et areal af agerjorden til formålet. 

Solceller

Hvis man etablerer solceller på sit tag eller på marken ved siden af ens bygninger, er det almindeligvis for at fortrænge indkøbt elforbrug. I disse anlæg får man ikke noget for sin overskudsproduktion, så derfor er det vigtigt, at anlæggets produktionsprofil passer til bedriftens forbrugsprofil.
Når vi regner på et solcelleanlæg, belyser vi samtidig økonomien i anlægget, så man ved, hvor lang tid der går med at tilbagebetale investeringen. Der er mange spændende muligheder for etablering af solcelleanlæg, både til at montere på taget, men også som tagintegrerede anlæg, som kan være farvetilpasset og dermed visuelt nemt kan indpasses i forbindelse med f.eks. renovering af tag eller ved nybyg.
El fra solceller er supplerende elforsyning. Teknologien producerer sin el fra solens indstråling, dvs. i dagtimerne og mest når det er højsommer og 0 produktion, når himlen er dækket af tykke efterårsskyer.

Vindenergi

På mange landbrug er det muligt at få tilladelse til opstille en ”husstandsvindmølle”, dvs. en vindmølle på op til 25 kW. En vindmølle producerer el når det blæser; der er lidt flere timer med vind til elproduktion om vinteren end om sommeren, og flere timer med vind i dagtiden end om natten.
 El-produktionen fra en vindmølle er supplerende elforsyning, idet man kan påregne 2000 - 2500 timers drift pr år (hvor et helt år udgør 8760 timer).
Bioenergi bruges til opvarmningsformål. Hvilken energiform man bør vælge, afhænger af praktiske forhold hos den enkelte bruger, så som årligt energiforbrug samt lager- & håndteringsforhold for bioenergien.

Halm og skovflis

Halm fremkommer som et biprodukt fra kornproduktionen. Selve brændslet har en lav pris, idet halm er let at få til at brænde, men det er teknisk set vanskeligt at etablere et kedelanlæg med en god forbrænding og med en høj nyttevirkning, idet halm rent forbrændingsmæssigt har en række uønskede egenskaber; ikke mindst har det en del aske, samt lav rumvægt og er letantændelig. Ydermere kræver fuldstændig forbrænding af røggasserne en forbrændingstemperatur på over 700°C, og kommer temperaturen for højt op, smelter asken til slagge.
Skovflis produceres oftest af hele træer, med stammer og grene. På de fleste landbrug findes læhegn, småskove og andet, som kan bruges til egenproduktion af skovflis. Produktion af skovflis kræver adgang til flishugningsudstyr samt et overdækket lager, med god luftgennemstrømning, så varme og vanddamp fra flisdyngen kan ventilere sig væk.
Vedr. fyringsanlæg, så er det springende punkt at få skovflisen transporteret ind i kedlens fyrboks. Kan man det, vil kedlen næsten altid kunne forbrænde det.

Korn og andet brændsel

Har man et fyringsanlæg til skovflis, kan det i reglen også fyre med alt andet brændsel, som kan transporteres i en kornsnegl.
Dieselolien kan erstattes med egenproduceret koldpresset, filtreret rapsolie. Rapsolien kan fremstilles af egendyrket raps. Ved presningen fremkommer der dels rapsolie og dels en presserest; rapskager.  Presseresten kan anvendes til iblanding i dyrefoderet.
Teknologien, som er mere end 20 år gammel, har de seneste år levet et stille liv, idet bytteforholdet imellem raps og dieselolie har været sådan at det økonomisk

Energi