Nye anbefalinger skal gøre landbruget mere robust
En ekspertgruppe har leveret 11 anbefalinger, der peger på, hvordan man fremadrettet kan sikre et landbrugserhverv, som selvstændigt kan håndtere tilbagevendende konjunkturudsving og finansielle udfordringer.
Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, glæder sig over, at ekspertgruppens anbefalinger nu kan indgå i processen omkring landbrugsforhandlingerne. Arkivfoto
Sommeren 2018 var den solrigeste i årtier, antallet af officielle sommerdage lå langt over gennemsnittet.
Afsvedte afgrøder og tørre marker fik store konsekvenser for dansk landbrug.
Derfor nedsatte forligspartierne bag tørkepakken (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) i december 2019 en ekspertgruppe, der skulle undersøge landbrugserhvervets økonomi, så det er rustet til at håndtere tilbagevendende konjunkturudsving og finansielle udfordringer forbundet hermed.
11 anbefalinger ligger nu klar:
- Landbrugserhvervet har i flere år haft en række økonomiske udfordringer, der betyder, at erhvervet er særligt følsomt over for udefrakommende påvirkninger. Det kan eksempelvis være et år med store udbyttetab på grund af vejret eller store udsving i fødevarepriserne. Derfor er jeg godt tilfreds med de 11 anbefalinger. Vi vil i den kommende tid se på, om anbefalingerne kan indgå i det partnerskab mellem landbruget, den finansielle sektor og regeringen, som vi har foreslået i landbrugsudspillet, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S).
Anbefalingerne har fokus på, hvordan man kan få landbrugserhvervet til økonomisk at klare tørkeår som 2018 og store udsving i afregningspriser. Begge dele kan udgøre et problem, hvis man vil have et erhverv med en stabil indtjening og løbende investeringer i ny teknologi.
Hilser det velkomment
Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at ekspertgruppens anbefalinger nu kan indgå i processen omkring landbrugsforhandlingerne.
- Jeg er særligt positiv over for anbefalingen om en stabilitetsopsparing, der kan afhjælpe de meget store indtjeningsmæssige udsving, vi kan blive ramt af, når noget udefrakommende risikerer at fjerne livsgrundlaget for bedrifterne. Det er nyt, og noget der afhjælper den økonomiske usikkerhed, vi landmænd er underlagt, når vi er afhængige af vejr og markedskræfter. Nu handler det om at arbejde videre med anbefalingerne i forbindelse med landbrugsforhandlingerne, siger Søren Søndergaard, formand i L&F.
Regeringens udvalg blev ledet af forhenværende bankdirektør for Ringkjøbing Landbobank, Bent Naur.
- Fra et finansieringsmæssigt synspunkt er stabilitet helt afgørende for landmændenes såvel som finanssektorens tryghed ved at investere yderligere i erhvervet. Der har været enorme hensættelse til landbrug på grund af for eksempel tørke, og derfor har bankerne jo mistet lidt af kreditappetitten. Det har gjort, at der siden finanskrisen har været for få investeringer, og det går ud over erhvervets udvikling. Men ved at udjævne indtjeningerne, kan det forhåbentlig gøre landbruget til en mere attraktiv partner for finanssektoren, siger Bent Naur.
Stigende kapitalbehov
Landbrugets samlede gæld udgjorde i første halvår af 2019 cirka 345 milliarder kroner. Omkring 80 procent af realkreditinstitutternes udlån til landbrug er variabelt forrentet, og cirka halvdelen af disse udlån er afdragsfrie.
Ejerstrukturen i landbruget har historisk været selveje, hvor landmanden personligt ejer sin bedrift. Udviklingen i erhvervet, der går mod større og mere specialiserede bedrifter, medfører et stigende kapitalbehov i den enkelte landbrugsvirksomhed.
Ekspertgruppen bag anbefalingerne består af repræsentanter fra Seges, FinansDanmark, DLR Kredit, Nationalbanken, LandboUngdom, Danmarks Naturfredningsforening, Det Miljøøkonomiske Råd, Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet.
Hele udgangspunktet for gruppens arbejde har været, at der ikke måtte komme forslag, der isoleret set koster staten væsentlige indtægter i form af færre skatter eller afgifter.
