Griseproducenter i gang: Tre millioner grise får hele haler før grisefirepart har sat ét komma

Der bliver markant flere hele grisehaler i de danske stalde næste år.

I 2026 er målet én million grise med hele haler. I 2027 bliver tallet tredoblet til tre millioner, og ambitionen er allerede i 2028 at nå fire til seks millioner.

Det er den plan, grisebranchen lagde frem tidligere på året, og den store interesse blandt producenterne betyder, at næste trin nu kan sættes i gang, skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Det sker gennem ordningen »Sammen om hele haler«. Ordningen fungerer sådan, at alle griseproducenter betaler ind til en fælles pulje. Kompensationen går til de landmænd, der frivilligt vælger at producere grise med hele haler, fordi det kræver ekstra arbejde og investeringer.

For H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, er udviklingen et konkret svar på debatten om, hvorvidt erhvervet kan flytte dyrevelfærden uden nye politiske krav.

- Vi er blevet mødt med påstanden om, at vi landmænd kun flytter os, når politikerne tvinger os og holder kniven på struben. Men her er svaret. På ét år tredobler vi antallet af grise med hele haler, og vi betaler selv regningen. Det sker, før Grisefireparten overhovedet har sat det første komma. Det viser, at frivillige løsninger kan flytte meget, når de er fagligt forsvarlige og økonomisk mulige. Højere dyrevelfærd skal virke ude i stalden, ikke bare se godt ud på et stykke papir eller populistisk i en tale, siger H.C. Gæmelke.

Det her betyder ikke, at vi er i mål. Men det viser, at vi danske griseproducenter både vil og kan rykke os

H.C. Gæmelke, formand, Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris

Producenterne har meldt sig

Produktion med hele haler kræver ekstra arbejde og ændringer i stalden. Det kan blandt andet betyde mere tilsyn, mere plads samt flere æde- og drikkepladser og tilpasninger af ventilationen og mere halm til leg og aktivitet hos smågrisene. Derfor kompenseres de deltagende griseproducenter altså gennem den branchefinansierede ordning.

Interessen blandt griseproducenterne har været så stor, at støtten pr. gris falder fra 50 til 39 kroner. Opbakningen har med andre ord været langt større end forventet.

- Det her betyder ikke, at vi er i mål. Men det viser, at vi danske griseproducenter både vil og kan rykke os. Det er også det, vi tager med ind i grisefireparten: Vi siger ja til højere dyrevelfærd, men vejen frem er løsninger, som både gavner grisene og kan fungere i en konkurrencedygtig dansk produktion, siger H.C. Gæmelke.

Tager nyt skridt for at mindske brok 

Danske griseproducenter tager endnu et skridt for at styrke grisenes sundhed og robusthed. Fremover skal avlsarbejdet også have et særligt fokus på at reducere forekomsten af navle- og pungbrok hos grise.

Danske griseproducenter vil fremover følge grisene længere gennem produktionen. Det giver nye muligheder for at inddrage navle- og pungbrok i avlsarbejdet som led i den fortsatte udvikling af sundere og mere robuste grise.

Det fortalte sektordirektør Christian Fink fra Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris tirsdag på Grisekongres 2026 i Herning.

- For mig er målet helt enkelt: En gris, der bliver født i Danmark, skal have størst mulig chance for at overleve og være sund, siger Christian Fink.

Siden 2021 har højere pattegriseoverlevelse været det vigtigste fokus i avlsarbejdet. Indsatsen har givet resultater, og i år er pattegriseoverlevelsen den højeste i 25 år. Samtidig er avlsmålene de seneste år blevet justeret for at styrke søernes overlevelse og pasningsevne.

Med det udvidede avlsarbejde er målet at mindske forekomsten af brok, samtidig med at fokus på høj
overlevelse fastholdes.

Udviklingen bygger videre på princippet om balanceret avl, hvor dyrevelfærd, bæredygtighed og økonomi
skal gå hånd i hånd.

- Retssikkerhed kan ikke sættes på pause 

Hvordan skal fremtidens danske griseproduktion se ud, og hvordan skal landmændene investere i den?

Det er blandt de centrale spørgsmål på grisekongressen i Herning Kongrescenter. Men ifølge formanden for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, H.C. Gæmelke, er der én helt afgørende
faktor. Landmændene skal kunne stole på de regler, de investerer efter.

Regeringen har varslet et midlertidigt stop for nyetablering og udvidelse af konventionel griseproduktion. Landbrug & Fødevarer har i sit høringssvar vurderet, at der mangler tilstrækkelig lovhjemmel til indgrebet, og flere juridiske eksperter har offentligt rejst lignende spørgsmål.

- Vi er jo samlet i Herning for at diskutere, hvordan dansk griseproduktion skal udvikle sig de næste mange år. Så er det altså et minimumskrav, at vi kan stole på de regler, vi skal efterleve. Retssikkerhed er ikke bare noget, nogen kan sætte på pause. Det handler jo om folks liv, siger H.C. Gæmelke.

Fremtid kræver klare regler

Byggestoppet blev annonceret den 23. september, mens det juridiske grundlag først blev sendt i høring efterfølgende. Branchen har siden opfordret regeringen til at trække forslaget tilbage og få det juridiske grundlag på plads.

Samtidig står dansk griseproduktion foran betydelige investeringer i blandt andet nye staldsystemer for at forbedre dyrevelfærden. I årsberetningen til Grisekongressen fremhæver H.C. Gæmelke eksempelvis, at overgangen til løsgående diegivende søer kræver millioninvesteringer i nye stalde.

- Regeringen ønsker en griseproduktion med højere dyrevelfærd og nye staldsystemer. Det ønsker vi også. Men man kan ikke først bede os investere i fremtiden og samtidig trykke på stopknappen uden at dokumentere, at det juridiske fundament holder. Det giver jo ingen mening. Så skal vi jo løbe, mens vi står stille? Vi bliver nødt til at bygge fremtidens griseproduktion på klare regler, vi alle kan se os selv i. Ikke juridisk usikkerhed, siger H.C. Gæmelke.

L&F’s position er, at diskussionen om fremtidens griseproduktion og dyrevelfærd skal fortsætte i Grisefireparten, men at politiske ambitioner ikke ændrer på det grundlæggende krav om klar lovhjemmel.

- Vi er klar til at diskutere forandringer i vores erhverv. Men uanset hvad man mener om dansk griseproduktion, gælder retsstatens spilleregler også her. Det er et princip, vi ikke kommer til at gå på kompromis med, siger H.C. Gæmelke.