Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

En køber til griseproduktionen, andre til jorden og måske andre igen til boliger og driftsbygninger.

Det er den nye tilgang til salget af Bjønkjærgård Landbrug ved Ølgod, der er sat til salg af EDC Videbæk Landbrug. Det fremgår af Landbrugsmarkedet.dk. Efter en periode, hvor bedriften har været udbudt samlet med over 1.000 hektar, er strategien ændret til salg i flere selvstændige dele.

Ifølge salgsopstillingen fra EDC Videbæk Landbrug skyldes ændringen interesse fra forskellige købergrupper, der hver især ser muligheder i dele af bedriften. Interessen har allerede ført til salg af en ejendom med 100 hektar, oplyser mægleren.

Det konkrete salgsoplæg omfatter cirka 464 hektar samt et produktionsanlæg til omkring 2.150 årssøer med smågriseproduktion til 30 kg. Kontantprisen er sat til 140 millioner kroner.

Bjønkjærgårds so- og smågriseproduktion indgår i et salgsoplæg med cirka 464 hektar til 140 millioner kroner. Efter tidligere at have udbudt bedriften samlet med over 1.000 hektar har sælger ændret strategien til salg i flere dele.

Bjønkjærgårds so- og smågriseproduktion indgår i et salgsoplæg med cirka 464 hektar til 140 millioner kroner. Efter tidligere at have udbudt bedriften samlet med over 1.000 hektar har sælger ændret strategien til salg i flere dele.

Køberen kan tilpasse jordarealet

Med den ændrede strategi etableres en grundpakke med produktionsanlæg og et tilhørende jordareal, der skal danne grundlag for den fortsatte drift. Køberen af produktionsanlægget får mulighed for at tilpasse jordtilliggendet efter egne behov. De resterende arealer og ejendomsdele skal derefter sælges særskilt.

De 464 hektar er dermed et foreløbigt oplæg. Både et større og et mindre areal kan forhandles, og den præcise afgrænsning skal aftales mellem køber og sælger. Ud over selve Bjønkjærgård på Skærbækvej omfatter oplægget Vallund Hedevej 2 samt dele af ejendommene på Nærildvej 4B, Odderupvej 18 og Ølgodvej 2.

So- og smågriseproduktionen er samlet på Bjønkjærgård, mens karantæne til polte og opfedning af restgrise håndteres på separate ejendomme. Hovedanlægget rummer ifølge salgsopstillingen cirka 12.500 smågrisepladser og 557 farestier. Der er miljøgodkendelse til 10.286 kvadratmeter produktionsareal.

Besætningen blev totalsaneret i 2023, men blev i 2024 reinficeret med PRRS2. Sundhedsstatus er oplyst til Blå SPF + PRRS2. Smågrisene afsættes ved 30 kg til eksport, og mægleren beskriver produktionsresultaterne som stigende.

Bedriften har egen foderfremstilling med male- og blandeanlæg samt opbevaring af korn og vådmajs.

Maskinparken kan købes særskilt

Af det foreslåede jordtilliggende på 464 hektar er cirka 403 hektar oplyst som EU-støtteberettiget areal. Jorden er overvejende JB 1, og langt hovedparten kan vandes. Markdriften omfatter traditionelle kornafgrøder og majs til modenhed. Kornet anvendes i griseproduktionen.

Maskinparken følger ikke med i udbudsprisen på 140 millioner kroner, men kan købes særskilt. Det gælder blandt andet en Claas-mejetærsker fra 2024, flere John Deere-traktorer og udstyr til jordbearbejdning, såning, gylleudbringning og markvanding.

Ifølge salgsopstillingen er der 13 medarbejdere i bedriften inklusive markbruget.

Bjønkjærgård har en produktion med cirka 2.150 årssøer og smågrise til 30 kg. Køberen af produktionsanlægget kan forhandle om at få et større eller mindre jordareal med i handlen.

Bjønkjærgård har en produktion med cirka 2.150 årssøer og smågrise til 30 kg. Køberen af produktionsanlægget kan forhandle om at få et større eller mindre jordareal med i handlen.

Ejendomme