Maskingigant løfter indtjeningen trods tilbagegang i traktorsalget
Maskinkoncernen bag Case IH og New Holland øgede det justerede driftsresultat i tredje kvartal med 94 procent. Tilbagebetaling af toldafgifter bidrog til fremgangen.

CNH øger driftsresultatet med 94 procent trods faldende traktorsalg. Toldrefusioner bidrager til den forbedrede indtjening. Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
CNH Industrial leverede en markant forbedring af indtjeningen i tredje kvartal 2026, selv om efterspørgslen efter landbrugsmaskiner fortsat er under pres.
Koncernens samlede omsætning faldt én procent til 4,35 milliarder dollar (28,9 milliarder kroner), mens det justerede driftsresultat i industriforretningen steg 94 procent til 202 millioner dollar (1,34 milliarder kroner).
Landbrugsdivisionen, der omfatter Case IH og New Holland, oplevede et omsætningsfald på to procent til 2,9 milliarder dollar (19,27 milliarder kroner). Alligevel steg divisionens justerede driftsresultat med 26 procent til 173 millioner dollar (1,15 milliarder kroner).
Fremgangen skyldes blandt andet tilbagebetaling af amerikanske toldafgifter og lavere kvalitetsrelaterede omkostninger.
CNH fastholder forventningen om cirka uændret omsætning i landbrugsdivisionen for hele 2026, men indsnævrer forventningen til den justerede driftsmargin til 5,1-5,4 procent.
Regnskabet kommer samtidig med, at CNH har indgået aftale med japanske Kobelco om at sælge 70 procent af entreprenørmaskinforretningen for at skærpe fokus på landbrugsmaskiner.
Agromek
Følg med, når Effektivt Landbrug dækker Agromek i Herning. Læs alt om landbrugets seneste produktinnovationer og spændende nye teknologier.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.









































