bannerPos

Interessen for mobile hønsehuse er stigende

Det giver mening, også i forhold til salg, at investere i et mobilt hønsehus, mener Flemming Haugaaard.

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
14-04-2020 08:50
Salg af friske æg kan øge omsætningen af gårdbutikkers øvrige produkter med mellem 20 og 25 procent. Mobile hønsehuse gør det enkelt for ejere af mindre landbrug at komme i gang med en ægproduktion.

Ejere af mindre landbrug eller gårdbutikker er for alvor ved at få øjnene op for betydningen af at sælge æg ved stalddøren. En af dem, der mærker interessen, er Flemming Haugaard fra Hjordkær ved Rødekro i Sønderjylland. Han producerer mobile hønsehuse skræddersyet til de mange, der ønsker at gå i gang med en produktion af æg for på den måde at øge husstandens indkomst.

- Krise eller ej. Danskerne ønsker i stigende omfang at køre en tur på landet for at købe friske æg. Det at kunne se hønsene gå ude på marked har stor betydning for salget. Nærhedsprincippet betyder meget, og coronakrisen har for alvor sat fokus på værdien af at handle lokalt, siger Flemming Haugaard. 

Med en baggrund som landmand og økologisk ægproducent har han udviklet et mobilt hønsehus med plads til henholdsvis 600 og 300 økologiske høns. Det store hus måler 12 gange 7,8 meter og leveres komplet med inventar og elektronisk styring, der sikrer en nem betjening. Huset kan flyttes rundt på marken efter behov og derved sikre, at hønsene altid har adgang til frisk græs og kan producere græsæg i naturlige omgivelser.

- Investeringen i et mobilt hønsehus er tjent hjem i løbet af  cirka tre år. På Sjælland har vi eksempler på, at æg produceret i vores mobile hønsehus afsættes til en lang række af toprestauranterne i Storkøbenhavn. Kvaliteten er i orden, siger Flemming Haugaard.

- De mange, der de senere år er flyttet på landet og har købt en mindre landbrugsejendom har ofte gjort det, fordi de har været hesteinteresserede eller har ønsket at arbejde med eksempelvis får. Ved at placere et mobilt hønsehus på en mindre græsmark, kan de øge deres indtjening ved at sælge friske æg ved stalddøren. Produktionen af æg kræver ikke den store arbejdsindsats, fordi vognens indretning er baseret på størst mulig automatik, siger Flemming Haugaard, hvis firma Haugaarden ApS umiddelbart efter påske er klar til at transportere et nyt hønsehus til en sjællandsk kunde.

Flemming Haugaards firma har udviklet koncepter bag det mobile hønsehus, mens selve produktionen sker i tæt samarbejde med sønderjyske smede-, maskin- og elektronikleverandører.

Tror på godt udbytte i øko-havre til gryn

Landmand Hans Dam, Maglehøjgård, høster tirsdag havre og hvede lidt syd for Kirke Hyllinge på Sjælland.

Hvedeprisen falder i Rusland

Der er nu sat et midlertidigt høstpres på hvedeprisen her i Europa. Grunden skal vi finde i Rusland, hvor eksportprisen i sidste uge begyndte at falde, efter tre ugers kontinuerlig stigning.

Markant flere handler med ejendomme i år

Agri Nord oplever et markant øget salg af landbrugsejendomme. Det er alle typer af ejendomme, fortæller teamleder.

Handlen med landbrugsejendomme på vej op

Den landsdækkende formidler af ejendomme, Landbrugsmæglerne, oplever, at markedet er ved at komme sig efter at have været mærket af coronakrisen i marts, april og noget af maj måned.

Tæm din nye orne før den sætter tænderne i dit ben

- Husk på, at selv små tænder kan skære et stort hul i benet, lyder det fra svinekonsulent Anders Peter Andersen i Velas-Avisen.

Danske landmænd skal bruge mindre glyphosat for at undgå muligt forbud

Europaparlamentariker Asger Christensen opfordrer til at holde igen med glyphosat.
Side 1 af 1888 (37758 artikler)Prev1234567188618871888Next