Varmestress rammer tidligere end ventet

Foråret og sommeren er højsæson for markarbejde, men i stalden begynder en anden udfordring samtidig at melde sig. Varmestress hos søer er nemlig langt mere udbredt, end mange tror, og konsekvenserne kan være store.

Seges Innovation præsenterede på sit seneste so-seminar nye analyser, der viser, at risikoen for pludselige dødsfald hos søer allerede begynder at stige, når den gennemsnitlige døgntemperatur udenfor passerer 15 grader.

Når temperaturen stiger, kommer kroppen under øget belastning, hvilket kan påvirke cellernes funktion og gøre det sværere for søerne at håndtere varmen og fastholde deres produktionsniveau. Varmestress øger respirationsfrekvensen, foderoptagelsen falder, og kroppen bruger flere ressourcer på at håndtere belastningen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra 3S.

- Varmestress er bare en af mange stressfaktorer, en gris kan blive udsat for – men har vi først en generel stresstilstand, presser det dyrene, og tingene kommer hurtigt ind i en ond cirkel, siger Lars Naursgaard fra 3S a/s og fortsætter:

- Søerne får ganske enkelt mindre lyst til at æde. Og når de ikke æder nok, kan de heller ikke producere den mælk og passe de grise, som de normalt ville kunne. Derfor ser vi ofte lavere mælkeydelse, dårligere fravænningsvægte og en generelt lavere produktivitet i varme perioder.

Postbiotikum kan gøre søerne mere robuste

Ved varmestress forskydes balancen i tarmen mod en mere inflammatorisk og ineffektiv tilstand. Tarmbarrieren bliver dermed svækket, mens mængden af de gavnlige stoffer, som normalt understøtter en sund tarmfunktion, reduceres.

- Når tarmfloraen kommer ud af balance, går kroppen i en slags alarmberedskab. Der bruges energi på immunforsvaret i stedet for på produktion. Det bliver en negativ spiral, hvor dyrene både æder mindre og udnytter næringsstofferne dårligere, siger Lars Naursgaard.

Selvom ventilation, vandforsyning og management fortsat er de vigtigste værktøjer mod varmestress, kan ernæringsmæssige løsninger også gøre en forskel, eksempelvis for at opretholde en sund tarmfunktion, der kan opretholde ædelysten under varmestress.

Derfor anbefaler de hos 3S at indtænke et postbiotikum som en del af ens management.

3S markedsfører produktet 3S SowPro, hvor hovedingrediensen er postbiotikummet XPC, som består af bioaktive metabolitter fra fermenteret gær. Produktet er udviklet til at understøtte en stabil tarmfunktion og skabe grobund for en mere robust gris.

Forsøg fra University of Missouri med XPC viser blandt andet et uændret foderoptag hos diegivende førstelægssøer under varmestress.

- Vi kan ikke fjerne varmen. Men vi kan gøre søerne bedre rustet til at håndtere den. Når vi understøtter tarmfloraen og reducerer de negative effekter af stress på kroppen, ser vi ofte, at søerne holder et mere stabilt foderoptag og fastholder en større del af deres produktionsniveau, siger Lars Naursgaard.

Fokus på robusthed

Ifølge Lars Naursgaard bør indsatsen mod varmestress begynde, før problemerne opstår.

- Først og fremmest skal basis være på plads. Ventilationen skal fungere, vandforsyningen skal sikre rigeligt med frisk vand, og foderet skal være frisk, og man skal undgå gamle foderrester. Men når de ting er på plads, kan man med fordel arbejde med løsninger, der styrker dyrenes robusthed. For varmestress er i bund og grund en belastning, som søerne skal kunne modstå, siger han.

Og netop robusthed bliver stadig vigtigere i takt med, at somrene bliver varmere og længere.

- Vi ved, at varmestress kommer hvert år. Derfor giver det mening at forberede søerne på udfordringen i stedet for først at reagere, når problemerne viser sig i produktionen, påpeger Lars Naursgaard.