Landbrugsstyrelsen har i år indført en ny betegnelse for dyr, der holdes som kæle-/hobbydyr på øko-bedriften og aldrig bruges til konsum. Det omfatter også alle hestehold – uanset antallet af heste, og det afløser dermed »Hesteordningen«. Det forklarer Velas i Flexnyt.

Selskabsdyr må fodres med ikke-økologisk foder, for eksempel er det nu tilladt at fodre heste med ikke-økologisk grovfoder. Eneste begrænsning er, at foder, der gives på marken, skal være gmo-frit.

Man må gerne sælge selskabsdyr som heste og kælegrise.

Forbuddet mod salg af dyr og produkter gælder ikke for selskabsdyr som rideheste eller »kælegrise«. De kan sælges eller gives væk til levebrug, oplyser Velas.