Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Hos Herningsholm har man besluttet at lade sit nye produktionslederhold vente med opstart til den 1. oktober.

Det oplyser Benedikte Bjerre Thorn, der er uddannelseskonsulent hos Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Hun forklarer, at baggrunden for den senere opstart er, at august og september er en travl periode for mange med høst, slæt, kartoffeloptagning og andre opgaver i marken.

- Ved at flytte opstarten til oktober håber vi at gøre efteruddannelsen mere tilgængelig for unge faglærte landmænd.

- Vi mener, at det er vigtigt at skabe de bedste rammer for, at de kan fortsætte deres faglige udvikling og styrke deres kompetencer – også i en travl hverdag.

- Vi håber samtidig, at den ændrede opstart kan tiltrække nye elever, som ellers kunne have valgt efteruddannelsen fra på grund af den travle sæson, oplyser uddannelseskonsulenten.

Indland