bannerPos

Agri Nord tilbagebetaler 1,4 millioner kroner til medlemmerne

Formand Carl Christian Pedersen blev genvalgt. Arkivfoto

Redaktionen

15-03-2019 15:00

Den samlede bruttofortjeneste hos rådgivningsvirksomheden Agri Nord, blev på 120,2 millioner kroner i 2018 mod 116,8 millioner kroner i 2017.

Koncernen fik et overskud på 2,1 millioner kroner, hvoraf der er blevet betalt 750.000 kroner som tørkehjælp.

Nettoresultatet for 2018 bliver 1,4 millioner kroner mod 1,3 millioner kroner året før. Koncernen havde en egenkapital på 56,3 millioner kroner og en soliditetsgrad på 39,1 procent.

Agri Nord fik i 2018 31 nye medlemmer og har nu knap 2.000 medlemmer. Rådgivningsvirksomheden vil i år for fjerde år i træk tilbagebetale penge til medlemmerne. Denne gang 1,4 millioner kroner.

Genvalg til Agri Nord-formand

Carl Christian Pedersen og tre bestyrelsesmedlemmer snupper endnu tre år som formand for landboforeningen Agri Nord

Udover valg af formand var der på generalforsamlingen tirsdag aften også valg af tre bestyrelsesmedlemmer. Her blev både Lars Olsen, Jens Verner Pedersen og Lars Tolstrup genvalgt til bestyrelsen.

Formanden uddelte ros og ris i sin beretning (se også Effektivt Landbrug torsdag), blandt andet til Danmarks Naturfredningsforening:

- Der er ingen tvivl om, Maria Gjerding er en mere moderne præsident end sin forgænger. Alene den erkendelse, at når Danmarks Naturfredningsforening har ønsker om mere natur, så koster det at købe de arealer ud, og det er en væsentlig del af aftalen.

Agri Nord og andre landboforeninger har tidligere været ude med riven efter arbejdet i vandrådene, og det gjorde Carl Christian Pedersen også forleden:

- I vores arbejde i vandrådene håber jeg ikke, de råd, vi deltager i fremover, vil udvise så stor mangel på demokratisk proces, for det er en stor trussel mod vores erhverv.

BL vil debattere natur med økologerne

Bæredygtigt Landbrug arrangerer debat med deltagelse af Økologisk Landsforening i dag på Naturmøde i Hirtshals.

Kalvenotering til debat

På Danske Slagtekalveproducenters sommermøde slap direktøren for Himmerlandskød, Lars Andersen, ikke uden om kritiske spørgsmål fra producenterne.

Landbrugets lavbundsjorder udfordrer klimaet

Jeg er rigtig glad for at se, at erhvervet har besluttet sig for at være en del af løsningen og ikke fremstå som klimaproblemet, skriver Poul Erik Jørgensen.

Stemningen er vendt fuldstændigt

Afregningsprisen er ved at komme på rette kurs, årsregnskabet for et barskt år er landet, og optimismen kan spores. Ifølge chefkonsulent i driftsøkonomi hos Centrovice, Søren Bækholm, er det nu oplagt at få lagt en strategi for den fremadrettede produktion.

DLG opkøber grovvareselskab i Sønderjylland

DLG har opkøbt Hindrichsens Eftf. A/S i Højer ved Tønder. Ejer af Hindrichsen ønsker at gå på pension.
Side 1 af 1548 (30942 artikler)Prev1234567154615471548Next