Studietur til New Zealand: En skøn sommer midt på vinteren
Januar og februar er det helt rigtige tidspunkt at opleve livet og ikke mindst landbruget på den sydlige halvkugle. I New Zealand er afgrøderne på denne årstid i god vækst – en hel del af dem velkendte for os – og derfor et studie værd for os. Vores effektive kolleger på verdensmarkedet skal også gøre sig grønnere – lær hvordan de gør på en studietur den 17. januar til 6. februar 2026.

Lone Mellon Sørensen har boet i New Zealand næsten 30 år. På et besøg hos hende og hendes søn kan man opleve en stor jerseybesætning, afgrøder og få en god snak om landbrug i New Zealand sammenlignet med situationen herhjemme.
New Zealand – den sydlige halvkugles støvleland – har sin egen kombination af en underskøn natur, et effektivt og konkurrencedygtigt landbrug, og et moderne samfund. De gør det lidt anderledes end os i EU, er storeksportører af landbrugsvarer og giver dermed sit bidrag til verdenssamfundets fødevareforsyning. På flere områder i skarp konkurrence med danske landmænds bestræbelser i samme ædle hensigt.
Ekstensiv benyttelse af de underskønne, vidtstrakte naturområder og intensiv dyrkning af en bred afgrødepalette på de frugtbare sletter med ideelt klima til blandt andet frøavl og for eksempel verdens højeste hvedeudbytter i Canterbury-området. For slet ikke tale om positionen i den globale superliga for mælkeproduktion, mejeridrift og fåreavl.
Ikke mindst må de New Zealandske landmænd hædres for deres præstation, da de for nogle år siden vågnede en morgen og oplevede, at alle former for landbrugsstøtte blev fjernet. En barsk melding i morgennyhederne, der førte til, at der er fortsat er masser af levedygtige landbrug på såvel Nord- som Sydøen af landet, der har et landbrugsareal, der er fem gange større end Danmarks. Det er dette land, vi skal besøge i deres højsommer, 17. januar til 6. februar 2026.

Naturen på Sydøen er overvældende og midt på øen oftest meget tør - som her med bjergene i baggrunden.
En »once-in-a-lifetime«-rejse på den anden side af jordkloden
Fra artiklen

Danske DLF er også store på den sydlige halvkugle efter købet af PGG Wrightson, som har en forsøgsstation på Sydøen.
Skarpe konkurrenter
Turen begynder i Auckland på Nordøen og slutter i Christchurch på Sydøen.
Undervejs besøges er række landbrug og landbrugsvirksomheder. Blandt andre besøger vi danske Lona Mellon Sørensen, der sammen med sine sønner driver en stor jerseybesætning på Sydøen. Hun vil på levende vis kan fortælle om forskelle og ligheder med dansk mælkeproduktion. Ikke mindst på mælke- og mejeriområdet er konkurrencen til europæiske mælkeproducenter til at føle, fortæller hun.
Hvordan konkurrencen internt mellem landmændene i New Zealand og hvordan konkurrencen mod europæiske landmænd og andre internationale fødevareproducenter, får vi mere at vide om af dansk/newzealandske Lone Mellon Sørensen.
Får, kiwi og frøavl
Undervejs fra nord til syd besøger vi endnu et par kvægfolk, en mælkeproducent med en 450 køer stor Holstein besætning, en kødkvægsproducent samt en malkefårsbesætning med 2.000 malkefår.
Også mere nicheprægede produktioner skal vi opleve, en alpace-holder og en hjorte-producent, hvor salg af gevirer er hovedindtægtskilden. På plantesiden råder New Zealand også over nogle, for os, mere eksotiske produktioner, blandt andet kiwi-frugterne. Kiwi lægger navn til langt mere end de små lodne frugter med det søde stikkelsbæragtige indhold. Det er også navnet på New Zealands nationalfrugt og såmænd også indarbejdet så meget, at newzealænderne gerne selv og af andre benævner sig som ”kiwier”.
For mange danske landmænd er det velkendt, at frøavlsselskabet DLF i april 2019 overtog det i New Zealand baserede frøfirma PGG Wrightson Seeds med afdelinger i Australien, Argentina, Brasilien og Uruguay udover aktiviteterne i New Zealand. I slutningen af rejsen runder vi af med et besøg hos PPG Wrightson Seeds nær Christchurch, hvor der blandt andet forædles græs, raps og mange andre arter.
Masser af storslået natur
Undervejs gennem det storslåede land med unikke naturoplevelser vil vi både sejle ud på en mindre ø, opleve en gletsjer og kunne betragte de underskønne grønne skovområder op mod sneklædte bjergtinder.
Det gælder for eksempel paradisiske Rotorua på Nordøen med naturoplevelser i verdensklasse og vestkysten på Sydøen, hvor vi blandt andet ser de verdensberømte gletschere og de flotte, grønne skove op mod bjergene. For eksempel kommer vi tæt på Mount Cook, det højeste bjerg i New Zealand. Ikke alene en studietur i landbrug, men også en »once-in-a-lifetime«-rejse på den anden side af jordkloden.

Det virker specielt, at der holdes krondyr for at save gevirerne af og sælge dem til Kina – men det er en god forretning.