Manglende hjemmel bag vandområdeplaner

Spørgsmålet om manglende lovhjemmel bag kvælstofregulering i totale mængder har været forbi så mange instanser uden henvisning til en klar hjemmel, at nuværende regler om gødningskvoter, krav til efterafgrøder, oprettelse af minivådområder og øvrige indsatsplaner og virkemidler må stilles i bero, mener Jørn Rasmussen.

- Det er Fair Spildevands klare opfattelse, at rammerne for landbrugserhvervet siden vandrammedirektivets endelige implementering i 2011 eller måske helt tilbage til 1998, hvor nitratdirektivet blev implementeret, har hvilet på et ulovligt grundlag, skriver medlemmet Jørn Rasmussen i sit læserindlæg. Arkivfoto
- Det er Fair Spildevands klare opfattelse, at rammerne for landbrugserhvervet siden vandrammedirektivets endelige implementering i 2011 eller måske helt tilbage til 1998, hvor nitratdirektivet blev implementeret, har hvilet på et ulovligt grundlag, skriver medlemmet Jørn Rasmussen i sit læserindlæg. Arkivfoto
Læserbrev laeserbrev@effektivtlandbrug.dk
laeserbrev@effektivtlandbrug.dk

Af Jørn Rasmussen, medlem af Fair Spildevand, Pilealle 5, 4760 Vordingborg

Er der lovhjemmel bag vandområdeplanerne, har Fair Spildevand bedt miljøministeren om at besvare på den 8. juli 2022.

- Vi kan sammenligne med, at fem procent kører 20 km/timen over max.-grænse på hovedvejene, ergo må vi sænke max.-grænsen med 20 km/timen

Spørgsmålet lød:

Vil du læse mere?

Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.

Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.

Men du kan prøve et digitalt abonnement i 10 uger for 10 kroner om ugen.

Prøv os for 10 kr. om ugen

Læs også