Dansk landbrug vil fortsat være en spydspids, hvis politikerne vil give plads, råd og lov, skriver Peter Bohsen Jensen i debatindlægget.
Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde
Mulighederne ligger åbne i et land som Danmark. I valgkampens overbudspolitik har temaet været begrænsninger – også for landbruget. Det er ikke begrænsninger, der er brug for. Det er fagligt kompetente muligheder og handlekraft. Landbruget er mulighedernes land befolket af verdens dygtigste landmænd, der er ivrige efter at gøre mere for miljø og klima.