Organisation ser stærk efterspørgsel på kød
USMEF oplever fortsat en god, global efterspørgsel på amerikansk kød – men Kina holder igen.

Den amerikanske kødorganisation USMEF ser fortsat stærk global efterspørgsel på kød. Foto: Colourbox
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Den amerikanske kødorganisation USMEF, som arbejder for at fremme USA's eksport af svine-, okse- og lammekød, ser fortsat stærk global efterspørgsel. Det sagde organisationens direktør Dan Halstrom fornylig på en konference i Indianapolis.
Dan Halstrom forklarede, at den amerikanske svinekødseksport ligger lidt under sidste års rekordniveau efter Kinas gengældelsestold tidligere på året. Til gengæld er eksporten til Mexico på rekordkurs, og Centralamerika og Colombia følger stærkt efter.
Oksekødet er hårdere ramt. Dan Halstrom sagde, at Kina både bruger told, afviser amerikanske slagterier og undlader at forny registreringer. Ifølge ham kan blokeringen fortsætte ind i næste år:
- Dette er tydeligvis et politisk kort fra Kinas side. Jeg tror, det bliver løst, men jeg kan ikke sige hvornår – det kan ingen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































