Denne uges tal fra det amerikanske landbrugsministerium over høstfremgangen for majs og sojabønner var til den skuffende side, set i forhold til markedets forventninger. Det samme var ugens tal for den igangværende såning af vinterhvede, samt kvaliteten heraf.
Der bliver fortsat høstet sojabønner og majs i det amerikanske Midtvesten. Men høsten nærmer sig efterhånden sin afslutning. Det samme gør såning af vinterhvede. Det fremgår af en ny opgørelse fra det amerikanske landbrugsministerium, der blev offentliggjort mandag aften.