Sorte soldaterfluelarver kan 100 procent erstatte sojaskrå som proteinkilde i foderet til voksende grise ifølge forskere i Holland, skriver mediet PigProgress.

De sorte soldaterfluelarver kan dyrkes på affald og reststrømme fra fødevareproduktion, siger forskerteamet ved Wageningen University og Research and Leiden University i Holland, som har gennemført et omfattende forsøg.

- Resultaterne af dette projekt er lovende, siger den ledende forsker Dr. Soumya Kanti Kar til mediet.

- Disse opdagelser vil hjælpe husdyrinteressenter i deres søgen efter bæredygtige alternative proteinkilder, siger han og tilføjer, at resultaterne kommer på et passende tidspunkt, da EU-medlemsstaterne har besluttet at tillade fodring af insekt-afledte proteiner til fjerkræ og svinekost.

- Denne beslutning fra Europa-Kommissionen vil utvivlsomt give et markant løft til den spirende industri, som forventes at vokse tidoblet til over 4,1 milliarder dollars i 2025, lyder det fra den ledende forsker.