Markedet for okse- og kalvekød er roligt, hvilket er normalt for årstiden. Tilførslerne af slagtedyr er moderate, og det svarer til den beskedne efterspørgsel. Det oplyser Danish Crown.
 
- Hjemmemarkedet melder om rolig handel. Interessen samler sig om forfjerdinger og varer til produktionsformål. Salget af hakket kød forløber uændret, mens salget af de dyre udskæringer er mere anstrengt.
 
Afsætningen til Sydeuropa er præget af et stabilt marked for forfjerdinger og runde udskæringer, mens salget af rygge og dyre udskæringer møder modstand i markedet, oplyser slagteriet, der holder noteringerne i ro.

Dårlig stemning i oliemarkedet

Dårlig stemning i palmeolie-markedet satte sig tirsdag også fra markedets åbning i andre vegetabilske olier, hvor blandt andet sojaolien havde taget forskud på udsalget i mandagens handel.

- Da det så værst ud tirsdag, var sojaolien nede med 6 procent siden vi lukkede fredag aften, men et stemningsskift i markedet hen over eftermiddagen betød, at sojaolien genvandt størstedelen af tirsdagens indledende fald, og lukkede stort set uændret.

Den europæiske raps var også ude på noget af en rutsjetur, hvor mandagens slutspurt hurtigt blev afløst af pæne fald på markedets åbning. Også her vendte den negative stemning i løbet af dagen, og et indledende fald på to procent blev vekslet til en flad udvikling siden mandagens slutspurt.
Finans