I november 2023 blev Massey Fergusons 9S-traktorserie under stor medievågenhed lanceret på Agritechnica-messen i Hannover. Enkelte eksemplarer blev vist frem på Agromek i Herning i november, og nu har flagskibet på 425 hestekræfter anduvet Fyn.

Der er allerede på landsplan solgt 20 eksemplarer af serien, der tæller seks modeller fra 285 til 425 hestekræfter. Fire af dem har Heden Maskinforretning fået i ordrebogen.

- Det er ret vildt, og næsten som når folk køber den nye Iphone-model. Det har kun været få demoer til rådighed sidste efterår, og derfor er de store traktorer nærmest købt ubeset.

Sådan indledte Morten Damsgaard fra AgriTech Media, da den fynske MF-forhandler havde fået denne »neutrale« ekspert til at præsentere 9S-serien ved et kundearrangement forleden.

Markedets største kabine

I efteråret havde han lejlighed til at prøvekøre stortraktoren, og erfaringer derfra øste han ud af ved sin grundige gennemgang.

- Den har markedets største førerkabine på 3,4 kubikmeter og en glasoverflade på ikke mindre end 6,6 kvadratmeter. Det er samme kabine, som på de lidt mindre 8S-modeller. På denne stortraktor passer den endnu mere perfekt, også på udseendet, lød det fra den kyndige 35-årige landbrugsmediemand, der har baggrund som udlært landbrugsmaskinmekaniker, maskinstationsmedarbejder og maskinskribent.

MF-nyheden har markedets største førerkabine på hele 3,4 kubikmeter og et glasareal på 6,6 kvadratmeter. Lædersædet er ekstraudstyr.

MF-nyheden har markedets største førerkabine på hele 3,4 kubikmeter og et glasareal på 6,6 kvadratmeter. Lædersædet er ekstraudstyr.

- Flagskibet her har ikke boost, og derfor yder den 6-cylindrede 8,4 liters lavomdrejningsmotor hele tiden de 425 heste. Transmissionen er den velkendte og holdbare Dyna-VT, der siden 2015 er produceret i over 52.000 eksemplarer. Dets gruppeskift er ikke et problem, og slet ikke ved kørsel i marken, påpegede han videre i sin præsentation af traktornyheden.

Få et luftsystem med fra fabrikken

Med det såkaldte »MF by you« kan traktorerne skræddersys til den enkelte kundes behov og ønsker. Det kan for eksempel være dækmonteringen eller ekstraudstyr som det lædersæde, modellen ved Heden-præsentationen var udstyret med.

- Jeg vil gerne slå et slag for at få fabriksmonteret det nye centrale CTIS-dæktrykssystem. På få minutter vil man dermed kunne ændre trykket i dækkene fra vejtransport til markarbejdet med mindre tryk. Det giver en endnu bedre trækkraft og mindre jordpakning. I forhold til traktorens pris er det en lille omkostning med stor effekt, fremhævede Morten Damsgaard.

Efter fynspremieren var der lejlighed til en prøvetur i en af de to solgte MF 9S.425 traktorer, som Heden Maskinforretning skal levere til en kunde ved Randers, og tillige en 8S-model med en ny Kuhn-plov på demonstrationsmarken bag maskinforretningen.

Ved fynspremieren var der også lejlighed til en prøvetur. Heden Maskinforretning har allerede solgt fire eksemplarer af 9S-serien, heraf to til en kunde ved Randers.

Ved fynspremieren var der også lejlighed til en prøvetur. Heden Maskinforretning har allerede solgt fire eksemplarer af 9S-serien, heraf to til en kunde ved Randers.