Overby Export Consulting præsenterer nu en hel pakke af mini-entreprenørmaskiner fra franske Chargeur Plus på det danske marked. Serien består af minigravere, minidumpere og en kombineret læsser/dumper.

Chargeur Plus maskinerne byder på en fleksibel og økonomisk løsning for de professionelle, fordi maskinerne ikke er større end, at de kan transporteres i en kassevogn eller på en almindelig trailer. Og med en lav anskaffelsespris er de et stærkt alternativ til at leje maskinerne.

Nem at komme rundt med

Den mindste minigraver, Sauturelle, vejer kun 385 kg, og med en sporvidde på blot 72 cm og en længde på 2,5 meter og højde på 1,70 meter er den ekstrem nem at komme rundt med på smalle gange.

Gravekapaciteten er 800 kg og gravedybden er ned til 95 cm. Minigraveren er udstyret med drejelig arm, gummilarvefødder og den benzindrevne motor yder 6,5 hk.

Minigraveren fås også i en eldrevet, 230 volt version, der er ideel til indendørs arbejde.

Læsseskovl og doserblad

Læs på, læs af og jævn ud med én maskine. Minidumperne fra Chargeur Plus er udstyret med en læsseskovl, og kan dermed fungere som en kombineret læsser/dumper.

Og med det hydrauliske doserblad kan den jævne jorden. Den er udstyret med hydraulisk tip og den mindste rummer op til 200 liter og kan transportere op til 300 kg cement, grus, jord osv.

Minilæsser med rummelig skovl

Minilæsseren er udstyret med en rummelig skovl og løfter 200 kg i op til to meters højde.

Den er ideel til mindre byggeprojekter, anlægning af haver, fodring og mugning af dyr m.m. Med dens små dimensioner vender den snildt i f.eks. en hesteboks. Blandt ekstraudstyret er en pallegaffel.

Maskiner