Case IH er med i opløbet om en række priser ved Agritechnica. Hele fem Case IH-produkter er nomineret til Farm Machine 2024-prisen og har allerede modtaget en sølvmedalje, der er tildelt af Agritechnica-juryen, for deres Forward Looking Feedrate Control til Axial-Flow mejetærskerne.
Der er ingen tvivl om, at den helt store attraktion på Case IHs stand vil være den nye stortraktor QuadTrac 715 AFS Connect, som er den kraftigste konventionelle traktor nogensinde med en topydelse på 778 hk (572 kW).
Den måske lidt mindre synlige hæder og sølvmedalje, som Case IH har modtaget fra Agritechnica-juryen, er for det nye Forward Looking Feedrate Control-system til Axial-Flow mejetærskerne, som har sensorer monteret på skærebordet. Systemet måler via sensorerne afgrødernes tilstand, højde og densitet for at optimere høstarbejdet og gennemstrømningen af høstmaterialet.
Sensorerne måler også jordoverfladen og optimerer, ud over data fra jordsensorerne, skærebordets højde ved hjælp af værdier, der er beregnet med nye algoritmer.
Ud over Case IH QuadTrac 715 er Optum 340 CVXDrive, Puma 260 CVXDrive, Farmall 75C Electric og Axial-Flow 160-mejetærskerserien også nomineret til en Farm Machine 2024-pris.
Vinderne annonceres den 14. november
Farm Machine 2024-prisen sætter fokus på produkter fra hele branchen, især dem, som potentielt kan give den største produktivitetsstigning for fremtidige ejere. Case IH har en finalist i kategorierne for XL, højtydende, mellemstore og kompakte traktorer samt i mejetærskerkategorien. Case IH har produkter i et felt med blot 35 udvalgte produkter i de 12 maskinkategorier. Vinderne annonceres den 14. november på Agritechnica 2023 i Hannover.
Desuden er alle maskinerne nomineret til Audience Choice-prisen. Man kan stemme på sin favorit til denne pris på www.farmmachine.eu/en/, og afstemningen løber fra den 9. oktober til den 11. november 2023. Alle kan stemme på deres favoritprodukt én gang om dagen i denne periode.