Præcision og rettidig udbringning er vigtigt
Fendt Rogator er en af de mest efterspurgte sprøjter hos TBS Maskinpower

Fendt 600-serien Rogator-sprøjter leveres i tre modeller fra den hollandske Agco-fabrik i Grubbenvorst. TBS Maskinpower har op til denne sæson solgt seks Fendt Rogator-sprøjter, model 655, og ifølge maskinforretningen skyldes det stigende salg, at de begrænsede mængder plantebeskyttelsesmidler, som er tilladt at anvende, bliver anvendt på de optimale tidspunkter i sæsonen, og det kræver stor sprøjtekapacitet for at nå rundt på alle markerne i løbet af få dage.
TBS Maskinpower var blandt pionererne, da de selvkørende sprøjter blev introduceret på det danske marked for år tilbage. Dengang var de gule og hed Challenger Rogator. Nu er de grønne, opdaterede på mange punkter, hedder Fendt Rogator og er en efterspurgt sprøjte hos TBS Maskinpower.
- Vi oplever stor efterspørgsel på vores selvkørende Fendt Rogator-sprøjter og jeg er overbevist om, at kravene til præcision, kapacitet og rettidig udbringning, har været medvirkende årsag til den stigende efterspørgsel, vi har oplevet, fortæller Jens Hansen fra TBS Maskinpower.
Fendt 600-serien Rogator-sprøjter leveres i tre modeller fra den hollandske Agco-fabrik i Grubbenvorst. Bombredderne leveres fra 24 til 36 meter med en tankkapacitet fra 3.300 til 6.000 liter med en 500 liters rentvandstank. Sprøjterne har en frihøjde på op til 120 centimeter, der giver en maksimal beskyttelse af afgrøderne. Kabinen er er en kategori fire kabine og har et perfekt udsyn hele vejen rundt fra førersædet.
- Det er vigtigt for landmændene, at de begrænsede mængder plantebeskyttelsesmidler, som er tilladt at anvende, bliver anvendt på de optimale tidspunkter i sæsonen og det kræver stor sprøjtekapacitet for at nå rundt på alle markerne i løbet af få dage, forklarer Jens Hansen, der begrunder den store efterspørgsel med, at Fendt-sprøjternes stigende popularitet er miljøkravene for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og for behovet for rettidig udbringning.
Specialiseret serviceteam
TBS Maskinpower har solgt selvkørende sprøjter i mange år. Maskinforretningen har derfor også mange sprøjter, der skal serviceres i sæsonen og for den sags skyld også mange, som skal have et grundigt eftersyn i vinterhalvåret.
Ifølge Jens Hansen er det mindst lige så meget serviceafdelingen som salgsafdelingen, der har æren for TBS Maskinpower store succes med de selvkørende Fendt Rogator sprøjter.
- Fendt Rogator-sprøjterne er suveræne rent teknisk set og har en perfekt førerkomfort, men det er servicespecialisterne, der har sørget for at mange kunder ser Rogator-sprøjterne som det sikre valg, slutter han.
pj