Fredag den 26. april holdes afskedsreception for den tidligere DLS-formand og næstformand i VKST, John Nielsen.
Efter mere end 20 år på forreste række har 65-årige John Nielsen fra Nr. Ørslev på Falster valgt at trappe ned, og han forlod på generalforsamlingen i VKST Syd i marts pladsen i formandskabet.
Længe før generalforsamlingen havde den tidligere formand for Familielandbruget på Lolland-Falster og senere – efter fusion med landboforeningen – formand for DLS proklameret, at han ikke ønskede at genopstille.