Patrioterne ser frem mod et lysere 2021
Onsdag den 27. januar afholder Patriotisk Selskab planteavlskonference, i år som onlive via Teams.

Patriotisk Selskab må som alle andre ændre på konceptet af årets planteavlskonference, og ikke lige som sidste år indbyde til samling i Odense Congress Center. I år afholdes i stedet webinar med mulighed for direkte spørgsmål til indlægsholdere og efterfølgende fremsendes videoer med plantefagligt indhold. På fotoet fra sidste år konference ses fra venstre Henrik Galsgaard, inspektør Wedellsborg Gods, Christian Vestager, direktør Patriotisk Selskab, og Charlotte Poder, der er kommunikationsansva
Patriotisk Selskabs traditionsrige planteavlskonference er i år – som alt andet – reduceret til et webinar på grund af coronaen.
- Vi ser frem mod et lysere 2021, og afholder en online planteavlskonference, der er både visuel, kort og meget konkret, fortæller Karen Linddal Pedersen, chefkonsulent hos Patriotisk Selskab.
Formand for planteavlsudvalget, Hans Boesen og chefkonsulent Erik Andkær Pedersen vil indlede med at fortælle om 2020, hvor planteproduktionen heldigvis var et lyspunkt i et år, der ellers stod i coronaens skygge.
Der vil under online-konferencen være mulighed for at stille spørgsmål direkte til de to indlægsholdere, ligesom der samtidig til deltagere vil blive fremsendt mails med små film og spændende plantefagligt indhold, som det er muligt at lytte til og se på, når man har tid og lyst.
- Hos Patriotisk Selskab ser vi flere nye muligheder i den kommende sæson, som vi meget gerne vil diskutere og brede ud til så mange som overhovedet muligt. Vi håber derfor, at vi får mange med bag skærmene derhjemme, siger Karen Linddal Pedersen.
Webinaret finder sted på platformen Microsoft Teams fra klokken 10 onsdag den 27. januar og varer cirka en time. Tilmelding skal ske senest dagen i forvejen inden klokken 15 ved at kontakte Patriotisk Selskab.