Verden er ikke sort eller hvid, politik skal ikke være rød eller blå, men lilla. Et Fælles Danmark, om man hedder Achmed eller Anne, om man kommer fra Frederiksberg eller Føvling.

Politik skal være en hverdagssnak, alle kan tale politik, også uden at blive hakket ned. Nogle gange er det jo nok bare at vide, »nå! vi har forskellige synspunkter« og så videre til det fælles mål, det samlede Danmark.

Vi skal tale pænt til hinanden i politik. Den retorik der ofte bliver brugt i dansk politik, vil jeg gerne, at vi lægger på hylden. Vi skal være det gode forbillede, vi skal ikke tale grimt om- eller til hinanden. Ligeledes skal vi ikke bryde loven.

Syddanmark skal kunne mærke, at de også har en stemme på Christiansborg. Syddanmark skal også føle sig som en del af Danmark. Jeg er den nære politiker, en der går op i politik i øjenhøjde med den enkelte borger. Jeg skal være med til at vinde borgernes tillid tilbage til politik.

Dispensation fra braklægning

Landmændene skal ligge fire procent i brak i 2023, hvorfor nu det når der er fødevaremangel?

- Jeg mener at vi skal søge om dispensation hvad angår braklægning, på lige fod med andre lande så som Tyskland. Der får det udsat, grundet vi er midt i en fødevare krise og inflation. Så den enkelte forbruger vil blive påvirket af de endnu stigende fødevarepriser.

 

Nej til forhastede CO2-afgifter

Hvad er Moderaternes holdning til CO2 afgifter i Landbruget?

- Dansk landbrug er innovativt, og omstillingsparat, og klar til at nedbringe sin CO2- belastning. Vi skal ikke gøre det forhastet, vi skal have andre lande med på omlægning af landbruget. Ellers skubber vi fødevareproduktionen til andre lande.

Det skal være en trepartsforhandling mellem dansk landbrug og natur-organisationer og politikener, hvordan vi nedbringer landbrugets CO2 udledning.

 

Om kandidaten

Frida Vyff Bruun, 33 år, Føvling, er født og opvokset på en kvæggård ved sydjyske Holsted. Er gift med en tidligere minkavler og har fire mindre børn.

Omkring minkavl har hun meddelt, at hun vil gå i minkpels resten af valgkampen med pelse lånt hos Kopenhagen Fur.

Frida Vyff Bruun har sejlet i søværnet på Inspektionsskibene. Kontoruddannet indenfor shipping. Arbejdet som speditør. Konstabel ved Kommandodelingen 1 artilleri, 2 bat. i Oksbøl. Arbejder i dag i Færdselsstyrelsen, Ribe.

Opstiller for partiet Moderaterne. Mærkesagerne er landbruget, forsvaret og transport.

Politik