Der er fuld fart på hos MR Skovservice A/S, der især oplever vækst i den grønne sektor samt anlægssektoren.
Snart kan yderligere to nye medarbejdere formentlig bydes velkommen hos MR Skovservice A/S ved Haderslev, der på få år har tredoblet sin medarbejderstab til i dag 34 ansatte i alt.
Det er i den grønne afdeling i virksomheden, som driftsleder Tommy Hansen står for, hvor der er i den grad er gang i mange forskellige opgaver, og hvor der er brug for flere hænder.
- Vi klarer alt inden for det grønne område for blandt andet virksomheder, forsyningsselskaber og boligselskaber, men også for private, forklarer Tommy Hansen, der tilføjer at det geografisk handler om området fra Kolding og nedefter i det syd- og sønderjyske område.
Opgaverne omfatter alt fra klipning af græs, lugning, rensning af tagrender til deciderede viceværtopgaver.
Stort set alle opgaver udføres efter løbende kontraktaftaler med den enkelte kunde, og de mange forskelligartede opgaver har en klar fordel for de seks ansatte i MR Skovservice, der er tilknyttet den grønne afdeling.
- Det gør at de ansatte er sikret arbejde hele året rundt, og at vi derved bedre kan holde på folk hele året vigtigt, fastslår indehaver af MR Skovservice A/S, Martin Riggelsen, der forventer at ansætte to mere i afdelingen.
- Vi har brug for ekstra folk, og håber vi kan finde et par velkvalificerede med erfaring indenfor området, tilføjer han.
Han tilføjer, at kvalifikationer, kurser og efteruddannelse vægtes højt i virksomheden, hvor man hele tiden ønsker at være i front med seneste viden og kompetencer.
Flere anlægsopgaver
Det er ikke kun indenfor den grønne sektor, at MR Skovservice oplever solid vækst. Også inden for anlægsopgaver er der bud efter fagfolkene, der også rykker ud i primært hele Syd- og Sønderjylland.
Opgaverne er mangeartede og forskellige om omfatter alt fra jord-, plante- og belægningsarbejde til vej- og stirenoveringer og opstilling af inventar indenfor forskellige brancher – herunder landbrug.
- Natur- og biodiversitet udgør en stadigt større del af opgaverne, fortæller Torben Bruun Kristiansen, der er driftschef hos MR Skovservice A/S.
Hér er det ikke mindst de såkaldte Miyawaki-skove der er fokus på, som bedst kan betegnes som små miniature-klimaskove.
Miyawaki-skov er en metode udviklet af den japanske botaniker Akira Miyawaki. Miyawaki-skov også kaldet miniskov eller lommeskov er små skove, hvor træerne er plantet meget tæt, typisk tre træer pr. kvadratmeter. De vokser hurtigere og tættere, og giver større biodiversitet og binder mere CO2 pr. kvadratmeter end konventionel skov.
Det tager typisk 2 – 3 uger at etablere en Miyawaki-skov.
Stærk i skoven
Det er fortsat skovbruget, der er det suverænt største omdrejningspunkt hos MR Skovservice A/S.
Etablering, plejning, pasning og kommerciel drift af skov er blandt de områder, som virksomheden tilbyder inden for skovservice.
Omkring 70 procent af træet går til flisproduktion, mens de øvrige 30 procent er gavntræ til savværksindustrien.
MR Skovservice A/S har hér hele Jylland og Fyn som sit arbejdsområde, og er godkendt biomasseproducent, med direkte leverancer og aftaler med flere værker rundt om i landet.
Hér i foråret er det især tynding af skove og læbælter hos landmænd inden såning, der giver nok at lave for virksomheden.
Samtidig glæder Martin Riggelsen sig over, at prisen på flis lige nu er favorabel.
MR Skovservice arbejder desuden på, og forventer snart at blive opgraderet til SBP-certificering. SBP-certificering (Sustainable Biomass Program, red.), betyder, at virksomheden opfylder alle dokumentationskrav i den danske brancheaftale om bæredygtig biomasse.
Skovarbejde kræver både store og driftsstærke maskiner. Til denne sæson er der netop investeret i flere nye maskiner – herunder to nye Hitachi-gravemaskiner på henholdsvis 27 og 14 ton til at grave og fælde træer med. Desuden er der købt nye skovmaskinter, traktorer og Husqvarna-græsklippere.
Se mere på www.mrskovservice.dk.