Fødselar har grise i blodet

Fagchef for griseområdet Janni Hales Pedersen fra Seges Innovation fylder 40 år den 19. november.

Med en far og en farfar, der begge arbejdede på Danish Crown, er det ikke overraskende, at Janni Hales Pedersen også kan kigge tilbage på et liv med fokus på grise.

Hun er til daglig fagchef for griseområdet hos Seges Innovation og er dermed en af landets førende eksperter i griseproduktion.

Den 19. november fylder Janni Hales Pedersen 40 år.

I det daglige varetager hun en række udviklingsprojekter, som ofte finder sted i tæt samarbejde med danske griseproducenter. F.eks. har hun og hendes kolleger for tiden gang i et stort projekt sammen med Horsens-virksomheden Go-Gris, der leverer smågrise til Danish Crown.

Fødselaren bor med sin kæreste og to bonusbørn på en nedlagt gård i Kølkær uden for Herning.

Janni Hales Pedersen er uddannet agronom med speciale i grise fra Københavns Universitet, hvor hun også har taget en ph.d.-grad om løse søer i farestalde.

Læs også