- Vi har det seneste år arbejdet på en opdateret kortlægning af dødeligheden blandt økologiske pattegrise, så landmænd, medier og politikere ikke skal agere og træffe beslutninger på baggrund af forældede data, forklarer Sarah-Lina Aagaard Schild, der er projektleder og specialkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Hun fortæller, at der blandt både landmænd og andre fagfolk i branchen er en forventning om, at den aktuelle pattegrisedødelighed er betydeligt lavere end det tal, der blev offentliggjort i 2018. Siden 2014-2015, hvor dataindsamlingen til offentliggørelsen blev gennemført, er der nemlig gjort flere tiltag på de økologiske bedrifter for at nedbringe pattegrisedødeligheden.

Det oplyser Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemeddelelse.

Anden genetik og managementtiltag

Ifølge innovationscenteret anvender de økologiske producenter i dag typisk grise med en anden genetik, end de gjorde tilbage i 2014-2015. Hovedparten af producenterne indkøber i dag avlsdyr fra en økologisk avlsbedrift (p.t. kun TN70), hvorimod man tidligere anvendte 80 procent egen avl suppleret med 20 procent indkøbte konventionelle polte.

Siden 2014-2015 er der også implementeret en række managementtiltag, som bidrager til at fremme pattegrisenes overlevelse. Det handler blandt andet om, at søer i faremarken skal have adgang til skygge i sommermånederne.

- Der er derfor god grund til at forvente en betydeligt højere overlevelse blandt de økologiske pattegrise i dag, og den forventning vil vi have be- eller afkræftet gennem opdaterede data, siger Sarah-Lina Aagaard Schild.

Ifølge innovationscenteret anvender de økologiske producenter i dag typisk grise med en anden genetik, end de gjorde tilbage i 2014-2015.

Ifølge innovationscenteret anvender de økologiske producenter i dag typisk grise med en anden genetik, end de gjorde tilbage i 2014-2015.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug udfører en detaljeret dataindsamling fra økologiske svinebedrifter i 2025 og 2026 for at få et tal for den aktuelle pattegrisedødelighed, så griseproducenter, medier og politikere kan handle ud fra valide og opdaterede tal.

- Mange økologiske producenter bidrager med deres data til projektet, og det er meget positivt, fordi vi selvfølgelig ønsker, at datagrundlaget bliver så validt og repræsentativt som muligt, fortæller Sarah-Lina Aagaard Schild.

Anbefalinger for øget overlevelse

Ud fra den nye undersøgelse vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug definere en række anbefalinger til de økologiske landmænd.

- Foruden det opdaterede tal for pattegrisedødeligheden indsamler vi også data og erfaringer fra praksis, som skal hjælpe os med at pege på, hvornår risikoperioderne for pattegrisenes dødelighed ligger, og hvilke tiltag, der kan anvendes for at øge overlevelsen blandt pattegrisene, så de økologiske producenter fortsat kan udvikle deres produktion med dyrevelfærden i højsædet, fortæller Sarah-Lina Aagaard Schild.

Det kan blandt andet handle om, hvornår på året man skal være særligt opmærksom i forhold til kulde, varme og mudder, og om soens alder eller antal grise har betydning for at øge pattegrisenes overlevelse.

Ud fra den nye undersøgelse vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug definere en række anbefalinger til de økologiske landmænd.

Ud fra den nye undersøgelse vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug definere en række anbefalinger til de økologiske landmænd.

Svin