Med en pris for syntetisk E-vitamin på op til ni EUR har R2 Agro i Hedensted store forventninger til en drastisk stigning i efterspørgslen på det patenterede plantebaserede produkt, Cabanin.

Ifølge producenten er produktet fyldt med naturlige antioxidanter og har et højt indhold af polyfenoler. Samtidig er prisen kun cirka 3 euro og svarer altså til en tredjedel af prisen på syntetisk E-vitamin.

- En no brainer i tider med dyre råvarer. Det er primært på grund af muligheden for store besparelser hos landmændene, at vi forventer os meget af den kommercielle satsning på Cabanin, udtaler kommerciel direktør og medejer Peter Skou, R2 Agro, i en meddelelse.

Her udtaler han endvidere, at udover prisfordelen tilbyder Cabanin også mange andre fordele. For eksempel er produktet baseret på naturlige restprodukter fra fødevareproduktion, har dokumenteret effekt og er tilmed produceret i Danmark.

Cabanin kan tilsættes både i foderstof, premix og direkte hos hjemmeblandere. Det tilsættes hovedsageligt i foder til grise og fjerkræ. Til kvæg findes varianten Cabanin Dairy, hvor landmanden får mulighed for en væsentlig reduktion i proteinforbruget.

Svin