Desværre er et fåtal af landmænd bevidste om denne mulighed, ifølge rådgivningsfirmaet KF Miljø, som i mange år har beskæftiget sig med rådgivning af landbruget inden for bæredygtig fødevareproduktion og grøn omstilling.

- Ved at ansøge om et tilskud hos Arbejdstilsynet kan landmænd og deres ansatte få hjælp til at undgå tunge løft, skæve vrid og uhensigtsmæssige holdninger og arbejdsstillinger, hvilket kan minimere andelen af arbejdsulykker og skader, som netop er formålet med Arbejdstilsynets pulje.

- Tilskudsandelen er 80 procent og maksimalt 150.000 kroner og gives til afprøvning over en periode på tre måneder. Sagsbehandlingstiden hos Arbejdstilsynet er cirke tre uger og projektet kan iværksættes efter godkendelse, oplyser Karen Feddersen fra KF Miljø.

- Efter at projektet er afprøvet, udbetales beløbet ved at der fremsendes en anmodning om udbetaling, og efter 10-20 dage overføres beløbet til ansøgers NEM-konto, så lettere bliver det ikke. Det eneste krav er, at der minimum skal være én fuldtidsmedarbejder, uddyber Karen Feddersen.

Invester i automatisk centralsmøring

Hvad kan landmændene for eksempel anvende tilskuddet til?

Med et tilskud i hånden kan landmanden vælge at investere i automatisk centralsmøring fra Masytec.

Der er mange gode grunde til at montere et automatisk centralsmøringsanlæg på landbrugsmaskiner.

Den vigtigste årsag er, at både landmanden og eventuelle medarbejdere kan undgå ulykker, skader og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, når maskinens dele smøres manuelt. Der kan komme en arm eller finger i klemme eller det der er værre, når der kravles rundt på og inde i landbrugsmaskinen for at smøre vitale komponenter og dele.

En anden fordel - med automatisk centralsmøring - er at landmanden undgår paniksmøring. Ved manuel smøring af landbrugsmaskiner kan der ofte ske det, som populært kaldes paniksmøring.

Paniksmøring sker, når operatøren pludselig opdager, at maskinen er ved at løbe tør for fedt, hvorefter maskinen får rigeligt med smøring. Derefter går der igen en rum tid, før maskinen smøres. Disse voldsomme udsving i smøring og mængder er uhensigtsmæssige og virker ikke efter hensigten.

- Paniksmøring kan helt undgås ved automatiseret centralsmøring, hvor fedtet automatisk fyldes på og doseres i korrekt mængde, på rette sted. Det er også bedre for miljøet, når der kun avendes den mængde fedt, som der er behov for, oplyser salgskonsulent for landbrugsmaskiner, Søren Kristensen fra Masytec

Nedbring driftsomkostningerne

En investering i en landbrugsmaskine er en omkostningstung investering, derfor kan det være svært at forstå, at mange landmænd er villige til at gå på kompromis, når det kommer til korrekt smøring af deres landbrugsmaskiner.

- En lille investering i et automatiseret centralsmøringsanlæg kan reducere driftsomkostningerne og udgifterne til reparationer. For slet ikke at tale om hvad det koster, hvis maskinen pludselig holder stille grundet nedbrud lige midt i høstsæsonen pga. forkert smøring, siger Søren Kristensen.

- Med en investering i et Lincoln automatisk centralsmøreanlæg fra Masytec højner landmanden også gensalgsværdien på landbrugsmaskinen, fordi der allerede er monteret et centralsmøringsanlæg fra start, pointerer Søren Kristensen.