Hos Sønderjysk Kvægpraksis er der fokus på professionel rådgivning om produktion, sundhed og velfærd – og viden deles også via kurser og arrangementer gennem hele året.
Der er fuld fart på hos Sønderjysk Kvægpraksis, der tilbyder rådgivning og servicering af kvægbrugere i primært Syd- og Sønderjylland fra hjemadressen i Løgumkloster.
Og det er kompetent rådgivning og hurtig service der er i fokus for rådgivningsvirksomheden, der også deler ud af sin erfaring gennem året med kurser og arrangementer med forskellige fokusområde.
I spidsen for Sønderjysk Kvægpraksis står de tre ejere Anne Juul, Jette Klogborg og John L. Thomsen, der alle er uddannede kvægdyrlæger. Desuden består teamet af yderligere seks kvægdyrlæger.
Og selv om Sønderjysk Kvægpraksis er et ungt firma med blot tre år på bagen, ligger der ikke mindre end 50 års erfaring bag, da virksomheden er et udspring af Dyrlægecentralen Sydvest A/S, som igennem fem årtier har serviceret kvægbruget i Sydvestjylland. Desuden samarbejder man med Dyrlæge & Ko.
Kurser for alle
Som nævnt fylder kurser og arrangementer for både landmænd og deres ansatte en betydelig del hos Sønderjysk Kvægpraksis.
2023 blev forleden skudt i gang med årsmøde og hér i februar skydes årets kurser og arrangementer for alvor i gang.
- Vi har vores årskalender for hele året klar, hvor vi tilbyder en række forskellige kurser, der er åbne for alle, fortæller Anne Juul, der glæder sig til at få taget hul på kalenderen.
Det hele skydes i gang den 21. februar, hvor hele to kurser løber af stablen. Èt om behandling af efterbyrd og mælkefeber – et lovpligtigt kursus, hvis man som landmand eller medarbejder selv ønsker at behandle disse lidelser efter besætningsdiagnoser.
Samme dag afholdes et seminar om får, der henvender sig til både fåre- og gedeavlere.
Den 25. februar står der medicinhåndteringskursus på programmet, der foruden kvæg også er relevant for hesteejere.
For udenlandske medarbejdere
Den 8. marts og 9 maj står der SJK cattle education for udenlandske medarbejdere på programmet – et kalvekursus for udenlandske medarbejdere, der vil foregå på engelsk. Ved første kursus er temaet tidligt at spotte den syge kalv eller ko, mens temaet for det andet kursus er korrekt malkning.
De to SJK cattle education-kurser følges op af to yderligere kurser den 27. september og 11. oktober, hvor temaerne er henholdsvis kalvepasning og kælvning. Fælles for alle fire kurser er, at de foregår på engelsk.
Den 7. november afholdes der et medicinhåndteringskursus på engelsk for udenlandske medarbejdere, der foruden kvæg også er relevant for de, der arbejder med heste.
Årskalenderen slutter af den 10. november med kursus i behandling af efterbyrd og mælkefeber – ligeledes på engelsk.
Åben sommerstald
Der er også plads til sommerhygge hos Sønderjysk Kvægrådgivning. Den 15. juni afholdes et sommerarrangement i form af åben stald.
Det vil komme til at foregå hos en af virksomhedens kunder, hvor der vil blive budt på hygge med grillpølser, men også faglige indlæg og en præsentation af besætningen.
For yderligere information omkring datoer, tidspunkter og tilmelding for årets kurser og arrangementer hos Sønderjysk Kvægbrug – se mere og følg med på www.sønderjyskkvægpraksis.dk.