Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at det her, det er en sag, som vi ser på med stor alvor. Sagen, den er alvorlig retssikkerhedsmæssigt og demokratisk.

Blandt andet sådan indledte Marie Bjerre (V) et samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag, hvor både justitsminister Nicolai Wammen (S) og minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) var indkaldt for at redegøre for lovhjemlen bag regeringens midlertidige grisestop.

- Vi er helt inde og røre ved grundsøjlen i magtens tredeling – at det er Folketinget, der er den lovgivende magt, lød det også fra Venstres retsordfører, Marie Bjerre.

Hun forklarede, at hun anser sagen for principiel, og at justitsministeren derfor også er inddraget.

Venstre, der havde taget initiativ til samrådet, satte spørgsmålstegn ved, om regeringen har lovhjemmel til administrativt at sætte nyetableringer og udvidelser af konventionelle griseproduktioner på pause, uden at Folketinget først vedtager en lov.

Spørgsmålet om netop lovhjemlen har været omdiskuteret, siden ministeren den 23. september offentliggjorde stop for udvidelser af alle konventionelle grisebesætninger.

Allerede samme dag udtalte juraprofessor Peter Pagh til Effektivt Landbrug, at ministeren efter hans vurdering ikke havde lovhjemmel til at gennemføre stoppet.

- Det er den ansvarlige ressortminister, der træffer beslutningen om, hvorvidt man ønsker at lave lovgivning eller foretage handlinger via bekendtgørelse, forsvarede justitsminister Nicolaj Wammen sin kollega Christian Rabjerg Madsens meddelelse om grisestop den 23. september.

- Det er den ansvarlige ressortminister, der træffer beslutningen om, hvorvidt man ønsker at lave lovgivning eller foretage handlinger via bekendtgørelse, forsvarede justitsminister Nicolaj Wammen sin kollega Christian Rabjerg Madsens meddelelse om grisestop den 23. september.

Eksperter advarer

Ud over Peter Pagh henviste Marie Bjerre til yderligere fire juraeksperter, som alle har sat spørgsmålstegn ved lovhjemlen.

- Vi lever i et retssamfund. Og som tidligere advokat, bekymrer det mig, at professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh, professor i formueret og forvaltningsret ved Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen, professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, professor i forvaltningsret ved Roskilde Universitet Jøren Ullits Riismøller, tidligere specialkonsulent og afdelingschef ved Natur- og Miljøklagenævnet Susanne Mieth Andersen alle er ude og sætte spørgsmålstegn ved, om ministeren for natur og dyrevelfærd har hjemmel til sit grisestop. De råber vagt i gevær, lød det fra Marie Bjerre i hendes motivation til samrådet.

Samrådet fandt sted blot en uge efter et lignende samråd, hvor det dog alene var Christian Rabjerg Madsen, der var indkaldt for at redegøre for det juridiske grundlag. Onsdag blev justitsministeren så også bedt om at svare på regeringens juridiske vurdering af grisestoppet.

Christian Rabjerg Madsen kaldte processen med lovhjemlen for grisestop for »ekstremt transparent«.

Christian Rabjerg Madsen kaldte processen med lovhjemlen for grisestop for »ekstremt transparent«.

Andre erhverv i risiko for indgreb

Både Marie Bjerre og Kim Edberg Andersen (DD) hæftede sig blandt andet ved, at regeringen i sit regeringsgrundlag havde varslet et lovforslag om et midlertidigt stop, men alligevel valgte at gennemføre indgrebet administrativt.

Det fik dem til at advare om, at det kan blive en glidebane:

- Hvis det er sådan, regeringen har tænkt sig at forvalte sin magt, kan det give ministermagtbeføjelser af hidtil usete dimensioner, advarede Marie Bjerre.

Hun nævnte, at hvis regeringen anvender samme fortolkning af lovgivningen fremover, så nævnte hun som eksempel, at man dermed også ville kunne sætte eksempelvis datacentre, biogasanlæg eller cementproduktion på pause uden Folketingets medvirken.

- Jo mere vidtgående en magt ministeren tager sig, desto klarere og tydeligere skal hjemlen være, fastslog Marie Bjerre.

Begge ministre afviste dog kritikken.

- Jeg bad dig bare om en dato, minister, lød det flere gange fra Kim Edberg Andersen (DD) under et samråd onsdag, hvor han flere gange måtte insistere på svar.

- Jeg bad dig bare om en dato, minister, lød det flere gange fra Kim Edberg Andersen (DD) under et samråd onsdag, hvor han flere gange måtte insistere på svar.

Ministre afviser kritik

Christian Rabjerg Madsen henviste til husdyrbruglovens § 34, stk. 1, der giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om kommunernes behandling af ansøgninger om godkendelser og tilladelser til husdyrbrug.

Ifølge ministeren giver bestemmelsen dermed også hjemmel til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde tilladelser og godkendelser kan meddeles.

Justitsminister Nicolai Wammen bakkede op om den fortolkning og fremhævede, at der er tale om en bred bemyndigelse.

Han afviste samtidig, at indgrebet er af en sådan intensitet, at der gælder særligt skærpede krav til hjemlen.

Begrundelsen var, at bekendtgørelsen ikke griber ind i eksisterende produktionsrettigheder, men alene begrænser muligheden for at opnå fremtidige tilladelser.

Begge ministre fastholdt dermed, at der skulle være lovhjemmel via brug af bekendtgørelsen, og at Justitsministeriet har været enig i den vurdering fra begyndelsen.

Spørgerne forsøgte dog ivrigt men forgæves under samrådet at få at vide, hvad den vurdering konkret byggede på – og ikke mindst om hvorfor Folketinget ikke må se den oprindelige dokumentation.

Thomas Danielsen (V) satte spørgsmålstegn ved, hvor længe regeringen kan opretholde et generelt forbud under betegnelsen »midlertidig berostillelse«.

Thomas Danielsen (V) satte spørgsmålstegn ved, hvor længe regeringen kan opretholde et generelt forbud under betegnelsen »midlertidig berostillelse«.

Oprindelige vurdering holdes tilbage

Christian Rabjerg Madsen oplyste, at han den 29. juni skriftligt fik forelagt en juridisk vurdering af hjemmelsgrundlaget, og at Justitsministeriet på det tidspunkt allerede havde været involveret og erklæret sig enig.

Denne oprindelige vurdering vil regeringen imidlertid ikke udlevere til Folketinget.

I stedet henviste begge ministre flere gange til et ni sider langt juridisk notat, som de to ministerier udarbejdede og oversendte til Miljø- og Fødevareudvalget den 19. oktober.

Marie Bjerre, Thomas Danielsen (V) og Kim Edberg Andersen spurgte igen og igen ind til, hvorfor Folketinget ikke må få indsigt i den vurdering, som ministeren havde fået forelagt flere måneder tidligere.

Christian Rabjerg Madsen betegnede den som del af en intern proces, som ikke ville blive udleveret, og han betegnede samtidig processen som »ekstremt transparent«, hvilket fremkaldte smil hos de ellers meget alvorlige spørgere.

Kim Edberg Andersen undrede sig blandt andet over, at ministerierne havde brugt ressourcer på at udarbejde et nyt ni sider langt notat, hvis det indeholdt præcis den samme juridiske vurdering som den oprindelige vurdering, og han antydede direkte, at regeringen kunne have grund til ikke at offentliggøre den oprindelige vurdering.

- Så jeg tror, man kan være ret tryg ved, at hvis det engang kommer frem, den her juridiske vurdering, så er det ikke det samme. Og det er jo det, det hele handler om.

Forskellige opfattelser af interne processer

Christian Rabjerg Madsen henviste til, at skiftende regeringer har fastholdt princippet om ikke at udlevere oplysninger om interne processer.

Men det svar tilfredsstillede ikke Thomas Danielsen, der som tidligere transportminister trak på sine egne erfaringer med udlevering af oplysninger til Folketinget.

Han fremhævede, at mens interne strategiske overvejelser godt kan holdes tilbage, så kan faktuelle oplysninger ikke, og han forklarede, at han som minister selv havde udleveret faktuelle oplysninger - som han kalder dokumentet den 29. juni.

- Jeg er jo helt mundlam over, at ministeren vil tilbageholde faktuelle oplysninger fra en styrelse for Folketinget, som er sat i verden til at kontrollere regeringen, sagde Thomas Danielsen.

Dermed efterlyste han også en konkret forklaring på, hvorfor netop den juridiske vurdering skulle tilbageholdes.

Og sådan bølgede samrådet frem og tilbage, hvor spørgerne ville have indsigt i det oprindelige dokument om lovhjemmel fra den 29. juni, mens ministrene igen og igen afslog med henvisning til »interne processer«.

Aktindsigt

Spørgerne forsøgte også flere gange at få afklaret, om der kan opnås indsigt i dokumentet ved aktindsigt, men heller ikke her blev spørgerne mødt af noget tilsagn fra ministrene.

Christian Rabjerg Madsen forklarede, at anmodninger om aktindsigt behandles administrativt efter de gældende regler, herunder offentlighedsloven og miljøoplysningsloven, og at det ikke er ministeren selv, der træffer afgørelse.

Dermed kom spørgsmålet om aktindsigt til at stå ubesvaret.

Ændring over seks dage

Kim Edberg Andersen spurgte adskillige gange til den dato, hvor Justitsministeriet første gang blev inddraget i vurderingen af lovhjemlen. For han ville have oplyst præcis, hvornår Justitsministeriet var blevet kontaktet om muligheden for at gennemføre grisestoppet ved en bekendtgørelse frem for ved lov.

I første omgang nøjedes Justitsministeren med at henvise til det juridiske notat, som ministerierne havde givet til Folketinget den 19. oktober, men Edberg insisterede på et svar.

- Jeg spurgte faktisk justitsministeren om noget andet lige før. Jeg spurgte, hvornår, altså hvilken dato bliver man kontaktet? Der må jo være en dato. Det er jo ikke proces, det er jo en dato, insisterede Kim Edberg Andersen.

Herefter oplyste Nicolai Wammen, at Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd den 8. juni havde sendt et udkast til baggrundsnotat om grisestoppet, inklusive hjemmelsvurderingen, til Justitsministeriet.

Oplysningen om den 8. juni medførte yderligere spørgsmål fra Kim Edberg Andersen, der hæftede sig ved, at regeringsgrundlaget, der indeholdt ordlyd om et lovforslag om grisestop, var offentliggjort blot seks dage tidligere - den 2. juni.

Derfor ønskede han præcist oplyst, hvornår regeringen var begyndt at overveje at gennemføre grisestoppet via en bekendtgørelse i stedet for gennem lovgivning.

Christian Rabjerg Madsen svarede, at han ikke kunne oplyse den præcise dato, men det fik ikke Edberg Andersen til at slippe spørgsmålet.

Mere smidig end lov

- Jeg bad dig om en dato, minister. Hvornår startede man på at vurdere, om man skulle gøre det her på bekendtgørelsesniveau?, sagde han og kritiserede ministerens lange forklaringer om interne processer og fastholdt, at han blot efterspurgte en konkret oplysning. Den fik han dog ikke.

Til gengæld forklarede ministeren, at bekendtgørelsesformen var valgt, fordi den efter regeringens opfattelse var »mere smidig« og velegnet til et »midlertidigt indgreb«.

Det svar faldt ikke i god jord hos Thomas Danielsen, der satte spørgsmålstegn ved, hvor længe regeringen kan opretholde et generelt forbud under betegnelsen »midlertidig berostillelse«.

Hvor længe er midlertidigt?

- Kan man lave en midlertidig berostillelse i et år (…)? Eller kan man lave det i ti år, eller hvad? spurgte han og fortsatte:

- Man regulerer jo ikke. Man forbyder noget generelt, kritiserede Danielsen, som heller ikke mente, at regeringen med grisestoppet har valgt den mindst indgribende løsning, som han mener, der er krav om.

Men Christian Rabjerg Madsen fastholdt, at bekendtgørelsen ligger inden for lovens rammer og afviste samtidig, at regeringen skulle have valgt et for indgribende redskab.

To ministre og deres embedsfolk fyldte hovedparten af et halvtomt lokale under et samråd onsdag, hvor kun tre politikere stillede spørgsmål om hjemmel for grisestop: Marie Bjerre og Thomas Danielsen fra Venstre samt Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

To ministre og deres embedsfolk fyldte hovedparten af et halvtomt lokale under et samråd onsdag, hvor kun tre politikere stillede spørgsmål om hjemmel for grisestop: Marie Bjerre og Thomas Danielsen fra Venstre samt Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Vil følge op

I sin afsluttende bemærkning vendte Marie Bjerre tilbage til det principielle spørgsmål om regeringens brug af de beføjelser, Folketinget har givet den.

Hun understregede, at Venstres kritik ikke handler om, hvorvidt der skal gennemføres forbedringer af dyrevelfærden, eller om indholdet af regeringens grisepolitik.

- Det her samråd handler om juraen. Det handler om folkestyret, sagde hun og udtrykte bekymring omkring, at regeringen i regeringsgrundlaget havde lagt op til lovgivning, men kort efter besluttede at sætte et helt erhverv på pause administrativt.

Hermed mener hun, at regeringen har anvendt lovens bemyndigelse langt mere vidtgående, end hun anser for acceptabelt.

Samtidig havde samrådet efter hendes opfattelse ikke givet tilstrækkelig indsigt i de juridiske overvejelser, der lå til grund for beslutningen.

Derfor understregede hun, at Venstre vil følge op med yderligere spørgsmål og fortsat forsøge at få indsigt i den oprindelige juridiske vurdering.

Det var en halvtom sal, der kunne ses, da samrådet blev bragt direkte på Folketingets TV. Umiddelbart så det ud, som om det udelukkende var de tre spørgere Marie Bjerre, Thomas Danielsen og Kim Edberg Andersen, der var til stede ud over ministrene og deres embedsfolk. Der var altså ingen spørgsmål fra nogen af de øvrige oppositionspartier.

PolitikGrisefirepart