Svenske forsøg: Svampe, insekter og muslinger kan erstatte soja i foderet

Svampeprotein, insektmel og muslingemel kan erstatte soja og fiskemel i foder til fisk, grise og fjerkræ og samtidig mindske flere af foderets miljøpåvirkninger. Det viser resultaterne fra et treårigt svensk projekt ledet af Axfoundation og Sveriges lantbruksuniversitet, SLU, ifølge en pressemeddelelse fra Axfoundation.

Mere end 25 partnere har afprøvet hele værdikæden fra produktion af alternative proteiner og industriel foderfremstilling til fodringsforsøg og salg af de færdige fødevarer. Forsøgene omfattede omkring 7 ton regnbueørreder, 1.000 slagtekyllinger, 170 æglæggende høner og 18 grise. Dyrene fik foder fremstillet af kommercielle aktører uden soja eller fiskemel.

Hos fisk og grise var tilvæksten sammenlignelig med kontroldyrenes, mens de æglæggende høner opretholdt ægproduktionen. Slagtekyllingerne voksede derimod langsommere. Ifølge projektet var kyllingeforsøget påvirket af begrænsninger i pilotproduktionen og samtidige ændringer i foderets forsyningskæde.

Fisk, kylling, svinekød og æg fra forsøgene er blevet solgt eller serveret i Sverige. Sensoriske vurderinger pegede ifølge pressemeddelelsen på en produktkvalitet på niveau med referenceprodukterne.

Lavere arealforbrug 

Projektets livscyklusvurderinger viste et 7-40 procent lavere arealforbrug for forsøgsfoderet sammenlignet med referenceblandingerne på tværs af de fire dyrekategorier. Klimapåvirkningen var 22-36 procent lavere for foder til fisk, slagtekyllinger og æglæggende høner. For grisefoderet var den derimod 1 procent højere.

Potentialet for marin eutrofiering, altså næringsstofbelastning af havmiljøet, var 9-22 procent lavere for foder til fisk, kyllinger og grise, men 2 procent højere for foder til æglæggende høner.

Tallene er opgjort pr. kilo foder. De angiver dermed ikke miljøpåvirkningen pr. kilo produceret kød, fisk eller æg.

- Dagens fodersystem er i høj grad afhængigt af importerede råvarer og lægger beslag på store arealer og marine ressourcer. Samtidig bliver værdifulde næringsstoffer fra vores skove, have og fødevareindustri ikke udnyttet tilstrækkeligt, siger Madeleine Linins Mörner, programdirektør for Future Food hos Axfoundation, i pressemeddelelsen.

Proteinindhold er ikke nok

De tre alternative proteinkilder bygger på forskellige råvarer og produktionsmetoder.

Svampeproteinet fremstilles ved fermentering af sidestrømme fra skov- og fødevareindustrien. Insektmelet kommer fra sorte soldaterfluelarver opdrættet på organiske reststrømme, mens muslingemelet fremstilles af blåmuslinger dyrket i Østersøen. Muslingerne optager kvælstof og fosfor fra havvandet.

SLU har blandt andet undersøgt råvarernes ernæringsmæssige egenskaber og fordøjeligheden af protein og aminosyrer hos grise og slagtekyllinger.

- Cirkulære proteiner kan være værdifulde alternativer til traditionelle foderråvarer, men proteinindholdet alene fortæller ikke, hvor godt en råvare fungerer. Fordøjelighed, aminosyresammensætning og ensartet kvalitet er afgørende for at udvikle foder, der opfylder dyrenes ernæringsbehov, siger Emma Ivarsson, lektor ved SLU.

Stort teoretisk potentiale

Ifølge projektets beregninger kan én underudnyttet svensk industriel sidestrøm teoretisk danne grundlag for en årlig produktion på omkring 360.000 ton svampeprotein. Målt i vægt er det mere end Sveriges samlede årlige import af soja til foder. Sammenligningen er dog ikke et mål for, hvor meget soja svampeproteinet kan erstatte ernæringsmæssigt.

De alternative proteiner er fortsat dyrere end de traditionelle råvarer, og produktionskapaciteten er begrænset. Producenterne skal investere, før efterspørgslen er etableret, mens foderproducenter og landmænd har brug for stabile leverancer.

Projektpartnerne peger derfor på langsigtede købsaftaler, deling af investeringsrisici og tydeligere, risikobaseret regulering som forudsætninger for større udbredelse.

- Efterspørgslen efter mere bæredygtigt foder vil ikke nødvendigvis blive drevet af forbrugerne. Det kræver, at resten af værdikæden tager et fælles ansvar. Ved at skabe efterspørgsel efter mere bæredygtigt foder kan vi give producenterne bedre betingelser for at investere, siger Helena Allard, der arbejder med bæredygtighedsinnovation hos Axfood.

Projektet løb fra 2023 til 2026 og var delvist finansieret af Sveriges innovationsmyndighed, Vinnova.