Dyr diesel og handelsuro bidrog til Trumps nederlag

Regningen for diesel og usikkerheden om afsætningen har sat forholdet mellem amerikanske landmænd og Republikanerne under pres. Og den - altså regningen - bliver nu betalt af Republikanerne, som har måttet notere sig et valgresultat, der er det dårligste i årtier ved tirsdagens midtvejsvalg. 

Op til midtvejsvalget har flere Trump-støtter åbent fortalt om deres skuffelse. Nogle har valgt demokratiske kandidater, mens andre formentlig er blevet hjemme på selve valgdagen.

Det har været med til at betyde, at Demokraterne har opnået flertal i begge kamre af det amerikanske parlament, Senatet og Repræsentanternes Hus. Det viser valgresultaterne fra USA. 

I skrivende stund står Demokraterne til at tage 54 af de 100 pladser i Senatet, hvor resultaterne fra to delstater mangler, mens Demokraterne vil få mindst 228 pladser i Repræsentanternes Hus, hvor der skal 218 pladser til for at få flertal. Her mangler der fortsat slutresultater fra 68 distrikter. 

Længere tids utilfredshed

I flere reportager fra de dele af USA, hvor landbruget står stærkt, har det været fælles, at prisen på diesel har været afgørende. I Iowa har majs- og sojabønneproducent Kelly Nieuwenhuis fortalt lokalmediet KCRG , at dieselomkostningerne på hans bedrift næsten er fordoblet.

Han er registreret republikaner og har tidligere stemt på Trump to gange. Alligevel oplyste han før valget, at han ville stemme på demokraten Rob Sand som guvernør, samtidig med at han støttede republikaneren Ashley Hinson til Senatet. Hinson tabte dog valget til demokraten Josh Turek. 

Hans utilfredshed med landbrugspolitikken går tilbage til Trumps første præsidentperiode og handler blandt andet om biobrændstoffer.

KCRG talte også med landmand Lance Lillibridge, som oplever høje diesel- og gødningsomkostninger, men fortsat støtter Republikanerne. Presset på økonomien fører således ikke automatisk til samme politiske valg.

Utilfredshed på tværs af landbrugsstater

En undersøgelse blandt 974 landmænd og ranchere i 44 stater viste allerede i foråret, at produktionsomkostningerne fyldte tungt. 78 procent placerede maskiner og input som gødning, brændstof og såsæd blandt bedriftens tre største udfordringer.

Hver fjerde pegede på handelspolitik og told ifølge undersøgelsen, der er lavet af Farm Journal for rådgivningsvirksomheden Amato Advisors. Her var 39 procent usikre på deres sædvanlige partivalg.

Gruppen omfattede både personer, der overvejede et andet parti, en uafhængig kandidat, at undlade at stemme eller endnu ikke havde besluttet sig. Tallene dokumenterer derfor politisk usikkerhed blandt landmændene, men kan ikke læses som et tilsvarende skifte til Demokraterne.

Trump beholder indflydelsen

Et demokratisk flertal vil heller ikke i sig selv betyde en ny kurs for handelspolitikken.

Tai Hui, chefstrateg for Asien og Stillehavsområdet hos J.P. Morgan Asset Management, fremhæver over for telegrambureauet Reuters, at Trump fortsat kan påvirke markederne gennem handel, told og udenrigspolitik. 

Samtidig kan præsident Trump nedlægge veto mod lovforslag, og det kræver to tredjedeles flertal i begge Kongressens kamre at tilsidesætte hans veto og vedtage love  trods præsidentiel modstand.

De første resultater udløste fald i amerikanske aktiefutures, obligationsrenter og dollar. Flere af telegrammets analytikere advarer dog mod at overfortolke reaktionen og peger på, at bekymringer om AI-investeringer også påvirker markederne.

For landbruget står spørgsmålet dermed tilbage: Hvor meget kan en ændret magtfordeling i Washington ændre den politik, som utilfredse producenter ønsker et opgør med?