Danske Vandløb i økonomiske udfordringer skærer drastisk i bestyrelsen

At arbejde med vedligeholdelse af vandløb og dermed vandløbsregulativer er en hård tørn, som kræver en stor indsats og ikke mindst masser af tålmodighed, lyder det i en pressemeddelelse fra Danske Vandløb, som netop har afholdt generalforsamling.

Generalforsamlingen var præget af, at Danske Vandløb har fået økonomiske udfordringer. Landbrug & Fødevarer har nemlig ikke ønsker at fastholde en underskudsgaranti, som nedtrappes i år og helt forsvinder fra og med 2025.

Bestyrelsen har derfor været økonomien igennem med en tættekam, og det førte til, at generalforsamlingen vedtog at reducere bestyrelsen fra 12 til 5 medlemmer. Desuden står der to pladser til rådighed for de to landbrugsorganisationer Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug.

Sekretær Lars Egedal forklarede, at Danske Vandløb vil søge yderligere samarbejde med andre organisationer i arbejde med at skabe bedre forhold om vandløbene.

Skovåen

Inden selve generalforsamlingen fortalte landboretkonsulent Hans Ole Kristensen, Agri Nord, detaljeret om arbejdet med Skovåen i tidligere Hals kommune ved Aalborg.

Hans Ole Kristensen har mange års erfaring med rådgivning om de juridiske forhold vedrørende vandløb og har arbejdet sammen med Danske Vandløb om Gudenåen.

Sagen om Skovåen tog sin begyndelse i 2015, og Aalborg Kommune har siden udbetalt erstatning til en lodsejer, der fik sine marker oversvømmet på grund af manglende vedligeholdelse. Men striden fortsætter, og nu har Agri Nord sendt den ind på ministerens skrivebord.

Skovåen er et offentligt vandløb, der løber ud i Limfjorden. Det er et vandløb med såkaldte naturlige strækninger, hvor der ikke er foretaget vedligeholdelse. Det betyder, at vandløbet dels er blevet mere bugtet, at der er vokset træer ude i vandløbet, og at det er blevet mere ujævnt i bunden i forhold til regulerede vandløb. Den ulovlige vedligeholdelse har ifølge Agri Nord stået på siden 1997.

Vandløbsregulativer til debat

Den og andre sager bl.a. om Gudenåen samt klimaændringer og øgede nedbørsmængder danner et godt grundlag for Danske Vandløbs arbejder.

- Der er brug for organisationen, konstaterede sekretær Lars Egedal, som har været involveret i vandløbssager i Nordsjælland.

I Syddanmark fortalte Ib Jensen om arbejdet i Assens kommune og efterlyste, at kommunen blev udfordret af lodsejerne.

Men det er svært, lød en kommentar fra Poul B. Christensen, bestyrelsesmedlem i Danske Vandløb og Spiras:

- Jeg har arbejdet med et vandløbsregulativ for Kolding å, og det er på 400-500 sider. Selv en landboretkonsulent skal bruge en uge på at sætte sig ind i det, og sådan et arbejde er overhovedet ikke for almindelige mennesker. Det er ikke rimeligt, men det er, hvad der sker, sagde Poul B. Christensen.

Peter Rosendal, Jordrup, kunne desuden fortælle, at godt nok bliver lodsejere, inddraget, men de bliver også taget som gidsler i et udvalg, hvor konklusioner kan være givet på forhånd.

Balancen er tippet

På generalforsamlingen dokumenterede formanden, Helge Danneskiold-Samsøe, med lokale tal, at nedbørsmængderne er steget betydeligt, og at det især er i vintermånederne, at der kommer store mængder regn.

Desuden fortalte næstformand Steen Rasmussen om arbejdet med Gudenåen, og han beklagede, at det såkaldte Høegh-udvalgs forslag til en ny vandlovs aldrig er blevet vedtaget:

- Det vi ser nu, er meget fokus på natur og miljø og meget mindre fokus på evne til vandføring. Balancen er tippet. Vi er ikke imod natur og biodiversitet, men der skal være en ligevægt, og vi er nødt til at få genskabt en balance, sagde Steen Rasmussen.

- Forslaget til en ny vandløbslov havde mere fokus på helheden, og det er nødvendigt, tilføjede han.

- Uendeligt antal regulativer

- Jeg har arbejdet med en lille sag om et vandløbsregulativ, der oprindeligt er fra 1999. Kommunen har travlt med at understrege, at der blot sker en tilpasning, men jeg oplever, at der sker en reduktionen af vandgennemstrømningen på 40 procent. Der skal gennemføres revidering af et uendeligt antal vandløbsregulativer i den kommende tid, og der er mere end nogensinde brug for os i Danske Vandløb, sagde Lars Egedal.