De trækker i samme retning for fjorden

Målet er klart: Odense Fjord skal tilbage i god økologisk tilstand. Men vejen dertil er kompleks.

Oplandet er omkring 17 gange større end selve fjorden, og fra et stort område med både byer, virksomheder og landbrugsarealer strømmer vandet mod den forholdsvis lille fjord. Mark V. Eriksen har i knap to år været sekretariatsleder i Odense Fjord Samarbejdet, og han oplever stor vilje blandt de deltagende organisationer til at finde løsninger.

-  Jeg har oplevet, at der er en stor virkelyst hos de partnere, der er i Odense Fjord Samarbejdet, til at løse en meget kompleks opgave, siger han. 

Fra skyld til løsninger

Eriksen var selv involveret i etableringen af samarbejdet. En af grundtankerne var at skabe et forum, hvor de mange forskellige interesser kunne diskutere løsninger og viden frem for alene at diskutere årsager og ansvar.

- I stedet for at være uenige om, hvad vi skulle gøre, og hvis skyld det var, var tanken, at vi også skulle have et forum, hvor vi kunne tale om løsninger og viden, siger han. 

Samarbejdet tæller blandt andre kommuner, virksomheder, erhvervsorganisationer, Danmarks Naturfredningsforening og forskningsinstitutioner. Og selv om der er uenigheder, vurderer Eriksen, at samarbejdet fungerer.

- Der bliver selvfølgelig diskuteret, og der er uenigheder, men der er en tilpas stor fælles mængde interesse mellem organisationerne, siger han. 

Både land og fjord

Den grønne trepart har siden fået en central rolle i arbejdet med arealomlægning og vandmiljø, men ifølge Eriksen har Odense Fjord Samarbejdet fortsat en vigtig rolle. Treparten har som bekendt den store opgave med omlægningen på land, og behovet for en indsats dér er der ingen tvivl om.

- Alle analyser og undersøgelser i Odense Fjord Samarbejdet har vist, at vi er nødt til at gøre en indsats i forhold til udledningerne fra land, siger han. 

Men arbejdet stopper ikke ved vandkanten.

- Vi tror på, at der også stadigvæk er et behov for at gøre noget i fjorden under vand, siger Mark V. Eriksen. 

Et konkret eksempel er det stenrev, som OFS er gået i gang med at etablere. Formålet er at skabe mere struktur på fjordbunden og bedre betingelser for planter og dyr. 

Naturen tager tid

Selv hvis de nødvendige indsatser bliver gennemført, kommer forbedringerne ikke fra den ene dag til den anden. EU's vandrammedirektiv har haft 2027 som en central frist i arbejdet med god økologisk tilstand, men i OFS har man erkendt, at fjorden ikke pludselig vil være i god tilstand på det tidspunkt.

- Det er ikke ensbetydende med, at det fra år ét til år to ændrer sig, og så er vi i god tilstand, og der er ålegræs på 40 procent af fjordbunden. Det kommer jo ikke til at ske. Naturen tager tid, siger Mark V. Eriksen. 

OFS arbejder derfor på at sandsynliggøre, hvornår forskellige områder i fjorden kan få så gode lys- og bundforhold, at tilstanden nærmer sig det ønskede niveau. Det bliver ikke nødvendigvis på samme tidspunkt overalt. Vandstrømning, bølgepåvirkning og saltholdighed varierer fra den indre til den ydre fjord. 

Derfor er Mark V. Eriksen forsigtig med at sætte et bestemt årstal på, hvornår opgaven er løst. Men målet er dog uændret.

- Vi vil gerne have god økologisk tilstand. Det er målsætningen, siger han.