I forbindelse med tiltrædelse som direktør i DanHatch Denmark A/S 1. januar bliver Søren Villumsen en del af DanHatch Groups ledelse, hvor han skal indgå i det strategiske arbejde med udviklingen af koncernen.

Søren Villumsen kommer fra en stilling som direktør for Pris, Risiko og Marketing i landbrugsselskabet DLG, hvor han har haft forskellige ledende stillinger gennem de sidste 30 år, blandt andet som chef for DLG’s fjerkrædivision. 

DLG ejer Danhatch Group sammen med Danish Agro.

Søren Villumsen overtager direktørposten fra Kristian Kristensen, der siden september 2020 har fungeret som midlertidig direktør for DanHatch Denmark sideløbende med sin stilling som koncernchef i DanHatch Group. 

Søren Villumsen er 61 år, gift og har tre voksne børn. |