Mathias Møller Andreasen
Salgsleder for mineraler og tilsætningsstoffer
Mathias Møller Andreasen er pr. 1/12/2023 ansat som salgsleder for mineraler og tilsætningsstoffer i Vestjyllands Andels kvæggruppe. Udover at understøtte sine kolleger i salget af netop mineraler og tilsætningsstoffer, som får større og større fokus i grovvareselskabet, vil han i det daglige servicere og varetage salg af foder og øvrige produkter til egne kunder.
Mathias Møller Andreasen kommer fra en stilling som produktchef i virksomheden BAT-Agrar. Tidligere har han fået sin oplæring i vitaminer og mineraler via ansættelse hos Vilomix, som Vestjyllands Andel har ejerskab i. Uddannelsesmæssigt er Mathias faglært landmand, produktionsleder, jordbrugsteknolog med speciale i kvæg, ligesom han har studeret på Erhvervsakademiets diplomuddannelse.
Mathias har oprindeligt rødder fra det vestjyske, da han er opvokset på en gård i Tim.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.




































